Atea Danmark tabte 32 mio.

Trods medarbejderflugt og tumult i ledelsen klarede Atea-koncernens danske datterselskab at opretholde omsætningsniveauet i 2005. Problemerne kunne dog ses på bundlinjen, der viste et minus på 32 millioner kroner.

a2005 var formentlig det værste år nogensinde for Atea Danmark. Selskabet blev bragt i knæ, da den tidligere direktør tog næsten hele software-teamet med sig over i et konkurrerende firma.

Atea var tæt på at miste Microsoft-certificeringen og måtte benytte mandskab fra Norge og Sverige for at holde hjulene i gang. Siden satte en anden tidligere direktør yderligere fart i medarbejderflugten, da han stiftede nok et konkurrerende firma.

Midt i denne krise besluttede Atea at gennemføre tre omlægninger, som hver især ville være store nok til at skabe mindre kriser: Herning-lageret blev nedlagt og flyttet til Sverige, og både ERP-systemet og E-handels-systemet blev demonteret og skiftet ud.

Nedlæggelsen af Herning-lageret, som også rummede Ateas finansafdeling, betød afskedigelser af 49 medarbejdere. Dette i kombination med lejemålsopsigelsen gav store ekstraordinære omkostninger, anføres det i ledelsesberetningen.

På trods af alle disse problemer lå selskabets omsætning kun fire procent under det foregående års salg, da regnskabet for 2005 blev gjort op.

I alt solgte Atea Danmark integrationsydelser og hardware og software for 1.102 millioner kroner. Driftsresultatet (EBIT), der havde været positivt i alle årene siden stiftelsen i 2000, havnede i 2005 på et minus på 43,7 millioner kroner, mens selve bundlinje-resultatet blev på 32 millioner kroner i røde tal.

Atea Danmark havde i 2005 gennemsnitligt 160 medarbejdere. Underskuddet har reduceret selskabets egenkapital, som dog stadig er på over 100 millioner kroner. Atea-koncernens samlede pengekasse er på næsten en halv milliard kroner.

Indtil Ementor/Topnordics annoncerede opkøb bliver godkendt af aktionærer og konkurrencemyndigheder, er Atea ejet af investeringsfirmaet 3i og WM-data.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere