Siden 1. januar har Infocare Services været eneste selskab i Danmark. Og med et løbende overskud måned for måned siden august sidste år, mener David Friisholm, at Infocare nu er inde i en god gænge.
»Jeg siger stadigvæk ikke, det er nemt. Markedet er stadig hårdt, og jeg har svært ved at se opsvinget. Men sådan er det,« siger Friisholm.
Han fortæller, at Infocare sidste år havde en vækst på 6,5 procent. Det forventer han dog ikke, virksomheden får i år.
»Vi er fortsat interesserede i at købe andre servicevirksomheder op,« slår Friisholm fast.
Han understreger, at det kan være både store serviceenheder eller forhandlere, der har en serviceorgaisation, som de gerne vil af med.