Redoffice køber Scan Offices kopi og print

(Opdateret:) Kontorkæde overtager kopi og printdivision fra CJC/Scan Office.

Den jyskbaserede kæde af kontorforsyningsbutikker Redoffice har overtaget kopi- og printdivisionen fra konkurrenten CJC/Scan Office. Med overtagelsen følger en »pæn tocifret millionomsætning, lyder det fra Redoffice-kædens administrerende direktør Carsten R. Andersen.

»Det er et strategisk opkøb, der på landsplan sikrer os en væsentlig større volumen på kopi- og printmarkedet. Dermed er vi blandt andet i stand til at få bedre aftaler med vores leverandører og opnå stordriftsfordele - og det kommer både vores kunder og os til gode,« siger Carsten R. Andersen.

CJC/Scan Office, der nu blot kalder sig for Scan Office har det sidste år lidt alvorligt under økonomiske problemer med et fald i omsætningen på 30 procent, fordi finanskrisen havde været »rigtig giftig «. I januar blev afdelingen i Vejle, det daværende Severin Wullf lukket og i april gik selskabet i betalingsstandsning, hvorefter virksomheden blev rekonstrueret i et nyt selskabsregi.

Redoffice er en frivillig kæde af 17 butikker og præsenterede for et halvt år siden en ekspansionsplan, hvor antallet af butikker skal vokse med næsten 50 procent fra sidste års 14 butikker og op til 20 butikker i løbet af i år, I øjeblikket er langt det fleste butikker placeret i Jylland, men ambitionen er at blive landsdækkende.

»Vi har længe ønsket at vækste inden for kopi- og printområdet, og specielt indenfor dette område er det lettere ved et opkøb end gennem organisk vækst, hvor man skal kæmpe sig frem kunde for kunde. Virksomhederne er oftest på lange servicekontrakter, der gør det svært at komme ind som ny leverandør,« siger Carsten R. Andersen.

I praksis er det et par af kædens medlemmer i henholdsvis Holbæk, Fredericia og Vejle, der har gennemført købet og delt servicekontrakterne mellem sig. Med i handlen bliver syv Scan Office-medarbejdere tilbudt arbejde hos Redoffice.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Skab værdi med produktkonfiguration i Dynamics 365

Deltag i dette webinar og lær, hvordan du kan skabe øget værdi gennem produktkonfiguration med Microsoft Dynamics 365 standard konfigurator og Easy Creator. Eksperter fra CGI vil dele deres indsigt i, hvordan produktkonfiguration kan optimere processer, forbedre kvalitet og øge kundetilfredshed.

05. februar 2025 | Læs mere


Sådan automatiserer du med Copilot

Høst fordelene og sæt strøm til processerne med Microsofts alsidige AI-assistent.

06. februar 2025 | Læs mere


Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere