En uenighed mellem de to ejere af ERP-huset Cosmos It Partner i Odense har fået de to ejere Rene Vilsgaard og Kim Meinhardt til at gå hvert til sit. Det koster en konkurs i selskabet.
»Der har været en konflikt mellem ejerne, og i stedet for at blive ved, har jeg valgt at stoppe, siger direktør Rene Vilsgaard, der ikke vil komme nærmere ind på hvad der er årsag til konflikten. Nu er selskabet bliver erklæret konkurs.
Han er stifterne af Cosmos It Partner, et selskab, der har været aktiv med salg og integration af både C5, AX og XAL samt voice løsninger. Mens ERP-aktiviteterne vil blive fortsat i et nyt selskab, Vilsgaard og Partners, vil voiceløsninger blive flyttet over et andet selskab, der endnu ikke er oprettet.
»Voice solutions er meget projektorienteret, og jeg vil have det skilt ud i et andet selskab,« siger Rene Vilsgaard.
Der er fem ansatte i det nuværende Cosmos-selskab, og Rene Vilsgaard vil ikke udtale sig om, hvorvidt de vil kunne fortsætte i det nye selskabs-regi.
»Nu skal vi lige have overstået konkursen,« siger Rene Vilsgaard.