Danske domæneregler strammes

DIFO og DK Hostmaster intensiverer kampen mod typosquatting

De danske regler mod såkaldte stavefejls-snyltere er allerede stramme end andre steder i verden. Men nu bliver der skruet endnu mere op for beskyttelsen af registrerede varemærker og eksisterende domæner på den danske flig af internettet.

I 2007 gjorde DIFO og DK Hostmaster det muligt at suspendere hjemmesider, som tydeligt lukrerede på eksisterende domæner. Suspenderingen klares administrativt på få dage. Det er den administrative suspendering, der nu udvides.

Hvor det tidligere kun var domæner, der bevidst var stavet forkert, så gælder det i fremtiden, at også domæner, der indeholder deciderede varemærker, lynhurtigt kan suspenderes og slettes.

Tidligere kunne FONA for eksempel lynhurtigt få fjernet Fonaa.dk fra nettet, hvis ejermanden var en hyppig registrant af stavefejlsdomæner. I fremtiden vil FONA kunne bruge de samme skrappe regler, hvis en person med slette hensigter registrerer FONAshop.dk.

Ændringen tilsidesætter dog ikke de almindelige muligheder for at anke suspensionen eller indbringe den for Klagenævnet for Domænenavne. Det kan også kun komme på tale at lyn-suspendere et domæne fra en person, der i forvejen har tabt minimum tre sager om god domænenavnsskik.

Nu kommer domænerne bag lås og slå
DIFO og DK Hostmaster foreslår også en anden ændring af de almindelige bestemmelser.

Det er muligheden for at ”blokere” domænenavne, der tidligere har været brugt til typosquatting. Ved at blokere domænerne behøver firmaer ikke registrere domæner, som de tidligere har fået suspenderet.

Blokerede domæner er ikke umiddelbart tilgængelige for andre end den registrant, der har fået en suspendering gennemført. Skulle et firma eller en person ønske at registrere domænet, så skal firmaet, der har bedt om at få domænet blokeret, spørges først. Nægter firmaet at give domænet fri, så skal spørgsmålet kunne prøves ved Klagenævnet for Domænenavne.

DIFO og DK Hostmaster har nu sendt de to ændringer i høring frem til d. 11. maj. Der er flere informationer at hente på DIFOs hjemmeside.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Bliv klogere på de digitale transformationer hos Danmarks største virksomheder

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere