Direktør Carsten Gomard lægger ikke skjul på, at når han og de to øvrige stiftere har lukket Axcel ind i ejerskredsen med en aktiepost på 60 procent, er det sket med det ene mål fortsat at holde damp under firmaets vækst.
»Vi har ønsket at få en stærke finansiel spiller ind i ejerkredsen. Det er sket med Axcel.
Hidtil er vi vokset store vækstrater på 40 og 50 procent. Og vi har da bestemt den holdning, at væksttempoet hellere skal lidt op end ned,« siger Netcompanys adm. direktør Carsten Gomard
Den fortsatte vækt hos Netcompany skal i første omgang nås i Danmark, Hvor der stadig er plads til at selskabet bliver større, mener Gomard. Kerneteknologierne vil fortsat værecentreret omkring .net og J2EE-platformene.
»Der er ingen tvivl om, at portaler og systemintegration stadig vil være vores kerneområder, men jeg vil bestemt ikke udelukke, at vi også vil brede os til tilknyttede områder,« siger Gomard.
Netcompany blev stiftet af André Rogaczewski, Claus Jørgensen og Carsten Gomard i 1999. Sammen med øvrige partnere er deres ejerandel nu reduceret til 40 procent. Carsten Gomard vil ikke kommentere beløbet overfor CRN, men ifølge Børsen har Acxel betalt et trecifret millionbeløb for 60 procent af aktierne.