Nye funktioner i APC's Network Management Card er indbygget modemfunktion samt temperatur- og luftfugtighedsovervågning i et og samme kort.
Smart-UPS 1U har både seriel og USB-port til at tilslutte APC's
softwareprogram PowerChute Business Edition. Programmet sikrer pålidelig systemnedtagning og enkel administration af UPS'er, der beskytter servere og arbejdsstationer, anføres det af leverandøren.
»APC's rack-monterede Smart-UPS-serie har længe været en målestok i branchen for sikker strømforsyning og netværksapplikationer, og nu reducerer vi U-størrelsen uden at reducere effekt og funktionalitet, hvilket giver mere plads i racket for brugerne,« siger Kristian Gudum, APC Norden.
Den nye Smart-UPS 1U korrigerer for strømreduktioner på op til 30 procent uden at benytte batteriet.
Smart-UPS RM 1U har en slutbrugerpris på cirka 3700 kroner for 750VA-modellen og cirka 4950 kroner for 1000VA-modellen. Begge enheder er i handlen her i januar og distribueres af Ingram Micro, MiraData, Landis, Scanpower, Scribona, Solar, TechData, UnitData og Zitech, oplyses det.