Dell forsøger i øjeblikket at kæmpe sig ud af at fastlåst ry som en fjende af kanalen.
Ifølge Dells selvforståelse, har producenten en fornemmelse for at navigere i gråzonen mellem kanal og direkte salg.
I kølvandet på forberedelsen til en kanal-premieren i USA og Europa har ledende medarbejdere fra verdens andenstørste pc-producent for første gang i tre år gennemført et møde med analytikere fra Wall Street.
Her gav Dell's USA-boss, Paul Bell, udtryk for, at koncernen længe inden de offentliggjorde planer om indirekte salg i USA, har benyttet sig af kanalen, i denne forbindelse nævnes Rusland og Indien. Dell afviser samtidig tanken om kanalkonflikt, dels koncernen i forvejen benytter sig af 30.000 forhandlere på verdensplan.
Ifølge Dell består 20 procent af koncernens samlede forretning på 53 milliarder dollar af salg til kanalen. Overfor amerikanske CRN afviser Dell, at koncernen er på vej væk fra det direkte salg, men erkender at selskabet ikke længere ikke vil ignorere kanal-markedet fordi, salget her er støt voksende.
I Danmark har Dell indgået forhandler-aftaler med Elgiganten, som dog er blevet forsinket på grund af formelle problemer. Men ifølge Elgiganten vil de første Dell-produkter være på hylderne i løbet af anden eller tredje kvartal i indeværende år.