Topnordic sætter sig på flere ene-aftaler med staten

Også når det gælder forbrugsstoffer til printere, bliver Topnordic eneste leverandør til staten, fremgår det af en ny rammekontrakt i Finansministeriet.

I går meddelte Finansministeriet, at Topnordic bliver eneleverandør af printere til Staten, mens Xerox fik eneleverandør-kontrakten på kopimaskiner. Nu har ministeriet offentliggjort vinderne af de tilsvarende kontrakter på datatilbehør og forbrugsstoffer, og atter engang blev den store vinder den i forvejen dominerende forhandler, Topnordic.

Leverancerne af kontorartikler til staten bliver ifølge den nye kontrakt fordelt på fire underkontrakter. Mens Topnordic kunne tilbyde de laveste pris på datatilbehør og forbrugsstoffer, valgte Finansministeriet Lyreco Danmark A/S til leverandør på delaftalen vedrørende kontorartikler med dag til dag levering. Remmer A/S vandt den tilsvarende kontrakt på kontorartikler med såkaldt konsignationslager, og Papyrus A/S fik kontrakten om levering af papir til de statslige institutioner og styrelser.

Sidstnævnte delaftale blev gennemført som e-auktion, hvilket ifølge Finansministeriet gav en besparelse på cirka 35 millioner kroner.

Ministeriet skriver, at de nye aftaler medfører, at Staten samlet set får priserne reduceret med en tredjedel i forhold til de gennemsnitlige statslige priser. I 2007 forventes de samlede besparelser på kontorvarer at udgøre cirka 135 millioner kroner.

Kommuner og regioner vil kunne tilslutte sig aftalerne på samme vilkår som staten gennem SKI inden den 15. december. SKI har netop genudbudt sin egen rammeaftale for kontorvarer. Her blev der valgt ti leverandører, deriblandt et konsortium under Office Supplies Denmark A/S, som består af i alt 23 små og mellemstore lokale kontorforsyninger over hele landet. De valgte leverandører tæller ud over konsortiet virksomheder som Christian Christensen & Co., CJC Gruppen A/S, Comwir A/S, IKON Office Solutions A/S, Lyreco Danmark A/S, Mogens Daarbak A/S, Sapa Kontorcenter A/S, TG Skrivab og - Topordic.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere


Computerworld Cyber Briefing

Én gang om måneden leverer Computerworld Event et 30 minutters Cyber Briefing, hvor du får overblik over de mest aktuelle angreb, største trusler og tendenser samt giver dig gode råd, der kan implementeres direkte i din it-sikkerhedsafdeling.

03. februar 2025 | Læs mere