Hvad holder du mest og mindst af ved itbranchen?
Den hurtige udvikling i teknologien er spændende, og at kunne være tæt på den er nok det, jeg holder mest af. Samtidig kan det dog også være negativt, idet det set med forbrugerens øjne kan være svært at følge med.
Hvad er du mest stolt af i din karriere?
At skabe Europas største produktion/web virksomhed af bærbare computere.
Og hvad er du mindst stolt af?
2008.
Hvilken person i it-branchen har betydet mest for dig?
Det må være min bror Per, som jeg har været partner med i branchen i knap 20 år.
Hvor ville du være i dag, hvis du kunne gå tilbage i tiden og selv udforme din karriere?
Det samme som jeg laver i dag – måske med lidt færre arbejdstimer.
Hvad laver du om 10 år?
Jeg varetager mine økonomiske og private interesser.
Hvilket job - udover dit nuværende - ville du have, hvis du var økonomisk uafhængig og kunne vælge frit?
Jeg er iværksætter typen, så jeg ville helt sikkert sætte en masse andre spændende projekter i gang.
Hvad er den største trussel mod din del af branchen?
Den økonomiske afmatning.
Hvad ville du gøre, hvis du var Danmarks it-minister?
Jeg ville afskaffe SKI for at skabe bedre konkurrence og derudover sætte stor fokus på bedre it-vilkår for børn.
Hvordan takler du arbejdspres?
Jeg bevarer roen og sørger for at leve et aktivt liv.
Hvordan kobler du af?
På en alpetop med mine børn.