Artikel top billede

Actebis skal distribuere overskudsvarme

Landets største it-distributør vil videresælge overskudsvarme fra datacentre.

Denne artikel er CRNs bud på en aprilsnar for 2011. Artiklens indhold, faktuelle oplysninger og citater er opdigtede.

Markedet for miljørigtig energi er efterhånden så veletableret, at landets største it-distributør, Actebis, nu øjner et nyt forretningsområde for videresalg af overskudsvarme fra hosting- og datacentre til landets største energiselskaber.

Actebis nordiske salgsdirektør Ole Eklund fortæller, at distributøren på denne måde vil gøre det lettere for datacentrene at afsætte energioverskuddet til de etablerede energiselskaber. Meningen er, at energiselskaberne skal stå for den tekniske del af projektet, mens Actebis står for kontakten til de enkelte datacentre og den administrative side af sagen.

»Vi vender så at sige kanaltankegangen om, og tilbyder at udnytte vores samarbejde med vores eksisterende kunder på et nyt område,« siger Ole Eklund.

Hvis ideen slår an, forventer han at kunne udvide forretningen til også at omfatte varmegenindvinding fra kontorbygninger hos både it-producenterne og traditionelle it-forhandlere.

»Vores erfaring siger, os, at der især i salgsafdelingerne hos producenterne er rigeligt med varm luft, som bare venter på at blive udnyttet til noget fornuftigt. Så på sigt ser jeg masser af forretningsmæssige muligheder,« siger Ole Eklund.

Hos brancheorganisationen Dansk Energi ser administrerende direktør Lars Aagaard positivt på initiativet fra Actebis.

»Mange af vores medlemmer ved, hvor svært det kan være for it-virksomheder at levere til tiden, så vi er glade for, at Actebis nu vil påtage sig denne opgave med at koordinere branchens energiprojekter,« siger Lars Aagaard.

Ifølge Actebis skal projektet i første omgang køre som et forsøg frem til 1. april 2012.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Computerworld Cyber Briefing

Én gang om måneden leverer Computerworld Event et 30 minutters Cyber Briefing, hvor du får overblik over de mest aktuelle angreb, største trusler og tendenser samt giver dig gode råd, der kan implementeres direkte i din it-sikkerhedsafdeling.

03. marts 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere