Det voldsomme underskud i første kvartal 2002 skyldtes dog især indførelsen af en ny bogholderistandard, hvilket alene trak resultatet 280,9 millioner dollar i den gale retning, skriver det amerikanske CRN.
Omsætningsfaldet i første kvartal i år var på 2,5 procent - fra 5,62 milliarder dollar sidste år til 5,47 milliarder dollar i år.
Det europæiske salg på 1,93 milliarder dollar var tilfredsstillende for Ingram Micro, idet denne region med en vækst på 9,6 procent var den mest fremgangsrige. I alt udgør det europæiske salg nu 35 procent af Ingram Micros samlede omsætning, mens det amerikanske marked udgør 50 procent.