CRN til Channel Forum i Barcelona: Fra udgangen af februar vil Acer markedsføre Gateway-mærket i Europa. Målgruppen er europæiske erhvervskunder. Gateway-computerne bliver solgt via en rendyrket kanalstruktur med forhandlere og systemintegratorer som kanalpartnere, lover Acer.
Computerproducenten Acer lancerer nu sit Gateway-mærke i Europa. Det meddelte Acers på Channel Forum i Barcelona onsdag. Acer ejer og producerer Gateway-computere, som indtil nu er blevet solgt udenfor Europa. Men fra udgangen af februar vil Gateway også være at købe i Europa.
Salget vil blive varetaget fra et dedikeret Gateway-selskab placeret i Schweiz, og distributionen vil blive foretaget af Tech Data.
Med introduktionen af det nye mærke i Europa går Acer målrettet efter forhandlere og systemintegratorer, der skal sælge Gateways bærbare, stationære og skærmprodukter til mellemstore kunder.
Målet er at have 20-30 forhandlere i hvert af de større europæiske lande.
»Vi sælger 100 procent direkte gennem kanalen uden kanalforurening,« siger Acers Europachef for erhvervssalg, Kevin O'Donoghue