»Vi skal til at ansætte folk i Danmark på telefoni-området. Her bliver der tale om folk med dansk lokalkendskab, og ikke svenskere,« lyder meldingen fra Norrbin.
Han vil meget gerne mane rygterne om, at Westcon forlader Danmark, i jorden.
Derfor betoner han, at lukningen af det danske kontor alene handler om, at det nuværende danske lejemål er opsagt pr. 31. marts, og at de tilbageværende fire ansatte måske midlertidigt flytter til Westcons noget større afdeling i Malmø for en periode.
»Vi diskuterer lige netop nu, om hvorvidt vi - af økonomiske grunde - flytter til Malmø for så at bruge pengene på at få menneskelige ressourcer i stedet,« siger Norrbin.
Efter nedlæggelsen af en selvstændig økonomifunktion i København, er der kun fire danske ansatte tilbage. Økonomifunktionen er tidligere flyttet til Westcons kontor i Stockholm.