Teleselskabet 3 indleder nu et samarbejde med Telekæden, som er landets største teleleverandørkæde. Ifølge 3 skal samarbejdet styrke 3's position lokalt for på den måde styrke salget til erhvervslivet i lokalsamfundene.
»Telekædens sælgere har en god kontakt til det lokale erhvervsliv i de byer, hvor vi ikke har en butik, og det er værdifuldt for os,« siger Stine Green Paulsen, kommunikationschef for 3 Danmark.
Hos Telekæden siger administrerende direktør Rolf Ovesen, at samarbejdet med 3 sætter en helt ny standard for Telekæden, som også afspejler kundernes stigende efterspørgsel efter 3's erhvervsprodukter.
»Med 3's muligheder kan de tilbyde kunderne langt mere indhold for pengene,« siger Rolf Ovesen.