Avaya og Swedia Networks indgår samarbejde

Swedia Networks går tættere på it-branchen med ny Avaya-aftale - der skaber en front mod Cisco i det høje IP-telefoni-marked

Partnerskab med IP-telefoni-leverandøren Avaya bringer telespilleren Swedia Networks tættere på it-kanalen. For Avaya er Swedia Networks et gennembrud i kampen om at komme ind i den høje ende af markedet.
»Vi er kommet meget tæt på vores mål om at få 2- 3 spillere i den høje ende af markedet som partnere. Og jeg må sige at Swedia Networks har grebet det hårdt an. De har sendt otte teknikere her fra start,« fortæller Avayas danske countrymanager Bent Vindmar.
Hos Swedia Networks er direktør Claus Falk også ganske godt tilfreds med aftalen, fordi den giver selskabet en mulighed for at sælge konvergensløsninger

»Vi ser at it og tele smelter sammen. Og lige nøjagtig Avayas produkter udfylder hullet - de er limen mellem tele- og it-verdenen,« lyder det fra en tilfreds Claus Falk.
Telerådgiveren Jesper Haumann fra Devoteam Fischer & Lorenz ser også rigtig gode takter i aftalen mellem Swedia Networks og Avaya.
»For Avaya er det godt, at selskabet har fået et alternativ til Netkoncept. Det gør Avayas løsninger til et reelt alternativ til Cisco, som sidder tungt på det danske marked,« siger Haumann.
Han peger på at timingen af aftalen også er god, fordi mange telefonsystemer - efter en pause siden år 2000 - nu står for tur til at blive udskiftet med IP-telefoni-løsninger.
Det er direkte i tråd med Claus Falks forventninger.
»Efter at mange investerede i nye produkter op til år 2000 faldt investeringerne. Men nu er mange af disse produkter nået til end-of-life, og vi ved at mange af vores kunder skal ud og købe nye løsninger. Vi laver allerede en del konvergensløsninger. Derfor er det bekvemt for os at have en fleksibel platform, som Avayas,« siger Falk.

Han ser det ikke som noget problem, at Swedia Networks ved at tlbyde ip-løsninger fra Avaya i højere grad kommer i konkurrence med den traditionelle it-kanal:
»Jeg tror vi kan tilbyde noget som it-kanalen ikke kan. Vi kommer fra en ægte 24/7-verden. Hvor vi snakker om 24 timer i døgnet alle ugens syv dage hele året rundt. I vores verden er 99 procents oppetid for lidt. Telefoni er jo I modsætning til it ægte realtid,« siger Falk.

Han ser dog ikke Swedia Networks kaste sig over alle it-produker.
»Vi skal ind og konkurrere med it-forhandlerne på grænseområdet mellem it og tele. Men vi skal ikke ind og være it-forhandler. I stedet søger vi her partnerskaber med traditionelle it-virksomheder,« understreger han.

Både Avaya og Swedia Networks har deres rødder i televerdenen. Avaya er skilt ud fra Lucent, der oprindeligt var en de af AT&T.Avayas rødder går således tilbage til telefonens opfindelse.
Swedia Networks rødder går måske ikke helt så langt tilbage. Selskabet blev i 1998 skilt ud fra det svenske teleselskab Telia. I dag har Swedia Networks mange store kunder og driver blandt andet Sonofons danske net.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere