Hvad holder du mest og mindst af ved it-branchen?
Dynamik og nytænkning
Hvad er du mest stolt af i din karriere?
Fem ud af seks år som Danmarks bedste it forhandler udnævnt af Børsen.
Og hvad er du mindst stolt af?
At vi i vores branche ikke er gode til at uddanne nye kolleger, og det derfor let bliver »Tordenskjolds soldater«, der hæmmer udvikling og nytænkning.
Hvilken person i it-branchen har betydet mest for dig?
John Chambers, Cisco! Utroligt hvad han har lykkes med i Cisco, og holdt ved år efter år.
Hvor ville du være i dag, hvis du kunne gå tilbage i tiden og selv udforme din karriere?
I samme branche men nok i USA, dadet er »mulighedernes land«, og jeg tror faktisk, at det ville have været muligt at gøre det samme, bare i en helt anden skala.
Hvad laver du om ti år?
Business angle, da jeg ikke kan forstille mig at gå på pension, og bare drikke vin og spille golf, jeg har behov for at hele tiden holde mig i gang med forretning.
Hvilket job - udover dit nuværende - ville du have, hvis du var økonomisk uafhængig og kunne vælge frit?
Det samme. Jeg har altid nydt friheden som selvstændig - presset for at opnå resultater og så se det lykkes.
Hvad er den største trussel mod din del af branchen?
Krisen har presset timepriser og dækningsgrad på hardware, og spørgsmålet er, om vi kan få dem op på 2008-tal igen og sikre en bedre indtjening, så vi har ordentlig råd til at kompetence- og produktudvikle.
Hvad ville du gøre, hvis du var Danmarks it-minister?
Afskaffe multimediebeskatningen, der er ødelæggende for vores it-samfund. Det er helt skævt set af vores politikere, selv om de har kompenseret ved at reducere skatten. Men folk kan bare ikke se sammenhængen.
Hvordan takler du arbejdspres?
Har gode folk ansat rundt om mig, der kan tage fra - dyrker motion og prøver at spise sundt.
Hvordan kobler du af?
Ferie og golf med familie og læse bøger