Morgen-briefing: Digitaliseringsstyrelsen opdaterer Digital Post / NetIP køber sønderjysk it-selskab / 3stepIT udvider til det nordamerikanske marked / Meta gennemfører fyringer i dag

Morgen-briefing: Digitaliseringsstyrelsen opdaterer Digital Post / NetIP køber sønderjysk it-selskab / 3stepIT udvider til det nordamerikanske marked /Meta gennemfører fyringer i dag

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Velkommen til ugens første morgenbriefing, som er bragt af Kristoffer Ingemand!

I dag kan du læse om Digital Post, et opkøb, en ekspansion og fyringer.

God læselyst!

Digitaliseringsstyrelsen opdaterer Digital Post

Digitaliseringsstyrelsen har gennemført en opdatering af Digital Post, så danske virksomheder kan uddelegere både læsning og skrivning af breve i Digital Post.

Det betyder at virksomheder kan hyre en ekstern samarbejdspartner – for eksempel en boligadministrator, en landbrugskonsulent eller en HR-administrator – til at hjælpe med Digital Post.

Det skriver Digitaliseringsministeriet i en pressemeddelelse.

Tiltaget sker grundet efterspørgsel fra erhvervslivet, lyder det i meddelelsen.

”Offentlig digitalisering skal gøre det lettere at drive virksomhed. Det er helt centralt for mig som digitaliseringsminister. Den nye udvidede adgang, som gør det muligt for virksomheder at få andre til at læse, skrive og administrere breve og rettigheder i Digital Post, vil kunne frigøre tid ude i den enkelte virksomhed. Med funktionen vil især små virksomheder fremover få bedre mulighed for at fokusere på kerneopgaven,” udtaler digitaliseringsminister Caroline Stage (M).

Hidtil har det kun været muligt for en virksomhed at give rettigheder til at læse med på den digitale post. Virksomhederne har selv været ansvarlig for at besvare posten og administrere rettighederne.

Nu kan man også uddelegere hele administrationen af den digitale postkasse.

NetIP køber sønderjysk it-selskab

It-selskabet NetIP har opkøbt IT & Co., som var eje af selskabets direktør og ejer, Kim Lassen, der startede IT & Co i 1997. Han fortsætter som Sales Manager i NetIP.

IT & Co. har 17 ansatte og tre afdelinger.

”I de seneste fem til seks år har vi været på en vækstrejse, men selvom vi har et godt team og høj medarbejdertrivsel, er det svært at trække folk til vores afdeling i Rødekro. Vi skulle finde nogen at lege med, der var større end os selv, og derfor afsøgte vi markedet for interessante kandidater til et opkøb. Det har fyldt meget for mig, hvad jeg kan tilbyde mine medarbejdere for at udvikle dem, og nu har vi skabt rammerne for yderligere udvikling,” siger Kim Lassen i en meddelelse.

Opkøbet kommer i kølvandet på, at NetIP også åbnede en ny afdeling i Odense tilbage i januar.

NetIP har de seneste år opkøbt Centex i Esbjerg, Resennet i Humlum ved Holstebro, Infrateam i Faxe og nu IT & Co i Rødekro.

”Teamet i IT & Co består af mennesker, der udover at være hamrende dygtige på det tekniske område også deler vores værdisæt og holdninger til, hvordan man leverer god service. Nu får vi de helt rigtige mennesker tæt på vores kunder og samarbejdspartnere i Sønderjylland, og det bliver en fed rejse at dele sammen med de 17 nye kollegaer, vi får fra IT & Co,” siger Brian Vesterbæk, co-CEO og CCO i NetIP, i pressemeddelelsen.

3stepIT udvider til det nordamerikanske marked

Nordiske 3stepIT med afdeling i Danmark annoncerer ekspansion til det nordamerikanske marked.

Selskabet udvider til det amerikanske og canadiske marked.

Det skriver selskabet i en pressemeddelelse.

3StepIT arbejder med cirkulær lifecycle management af it og har over fire millioner enheder under administration.

Selskabet vil nu oprette sit nordamerikanske hovedkontor i Texas samt regionale salgshubs i USA og Canada.

”Mange af vores danske kunder opererer globalt og efterspørger i stigende grad en partner, der kan understøtte deres IT-lifecycle management på tværs af flere markeder. Vores ekspansion til Nordamerika er et vigtigt skridt i den retning, da det sikrer, at vi kan tilbyde den samme høje service og bæredygtige løsninger uanset, hvor i verden vores kunder befinder sig. Vi ser dette som en naturlig udvikling for at imødekomme vores kunders voksende behov og styrke vores globale tilstedeværelse,” udtaler Lasse Garby, der er Country Manager for 3stepIT Danmark.

Meta gennemfører fyringer i dag

Facebook-ejeren Meta vil indlede en fyringsrunde mandag. De ansatte vil modtage en melding fra selskabet, hvis de er blandt de fyrede.

Det skriver Reuters.

Fyringsrunden blev offentligt kendt tilbage i januar, og den rammer de ringest performende ansatte.

Ansatte i Tyskland, Frankrig, Italien og Holland vil blive fritaget for nedskæringerne "på grund af lokale regler", skriver Reuters.

Ansatte i Europa, Asien og Afrika må vente lidt med afklaringen. De vil modtage beskeder mellem 11. og 18. februar.

Fyringerne vil ramme omkring 3.600 ansatte.

Læses lige nu

    Annonce

    Event: Computerworld Cloud & AI Festival 2027

    Digital transformation | København

    Eksplosiv udvikling i cloud og AI kræver overblik og viden. Computerworld samler 3.000 it-professionelle, 70+ leverandører og 120+ talere om AI, infrastruktur, data, compliance og sikkerhed. To dage med viden og netværk. Tilmeld dig nu.

    22 & 23. september 2027 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. august 2026 ansat Maria Binger, 44 år,  som CFO. Hun skal især beskæftige sig med den finansielle styring i takt med Iduras vækst i Danmark og internationalt med fokus på blandt andet forecasting. Hun kommer fra en stilling som Director Business Finance hos Danelec. Hun er uddannet cand.merc.aud. fra Copenhagen Business School. Hun har tidligere beskæftiget sig med finance hos Agillic, Cobham SATCOM og Saxo Bank. Nyt job

    Maria Binger

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

    T-Systems har pr. 11. november 2026 ansat Henrik Fugmann som Industry Lead, Public Sector. Henrik skal især beskæftige sig med forretningsudvikling indenfor den offentlige sektor med fokus på digital suverænitet, herunder cloud, AI og sikkerhed. Henrik kommer fra en stilling som Business Director hos DXC Technology. Nyt job

    Henrik Fugmann

    T-Systems

    Sophie Dalsgaard Myhrmann, er pr. 1. september 2026 ansat hos Elbek & Vejrup A/S som Project Manager i Logistik & Produktion. Hun skal især beskæftige sig med projektledelse indenfor logistik og produktion. Hun er nyuddannet cand.it, i IT, kommunikation og Organisation fra Aarhus Univeristet. Nyt job

    Sophie Dalsgaard Myhrmann

    Elbek & Vejrup A/S

    Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job