IT-profil: Jeg ville have været professionel snowboarder

Steen Grønbeck er vild med fart og action. Fritiden bliver brugt på hurtig adrenalinsport. Der er også fuld fart på karrieren og den kun 28-årige er allerede produktchef hos Fujitsu Siemens.

Hvad holder du mest og mindst af ved it-branchen?
Den fantastiske måde vi i Danmark kan blive ved med at produktudvikle og samtidig få vores kunder til at implementere emerging-teknologier utroligt hurtigt i forhold til andre lande.

Hvad holder du mindst af i it-branchen?
Branchen er generelt meget prisfikseret, og det betyder, at andre og mere centrale budskaber drukner i special offers. Jeg mener, at vi i branchen har været for dårlige til at udnytte den store fokus, der er på grøn it. Og det er ærgerligt. Vi må og skal blive meget bedre til skabe opmærksomhed om vores grønne løsninger og de mange fordele, der er ved at købe grønt - især overfor SMB'erne.

Hvad er du mest stolt af i din karriere?
Jeg er stolt af, at arbejder for den »grønneste« hardware-fabrikant i Europa. En virksomhed der gør og har gjort en kæmpe indsats for grøn it i over 20 år, også før det blev et buzz word i branchen, og før vores konkurrenter begyndte at tale om det.

Hvad er du mindst stolt af?
Jeg er mindst stolt af, at jeg skrev mit speciale samtidigt med, at jeg arbejdede for Intel i Tyskland - fokus var der ikke, og resultatet blev derefter.

Hvilken person i it-branchen har betydet mest for dig?
Joachim Ærtebjerg og Werner Schueller, der gav mig chancen hos Intel

Hvor ville du være i dag, hvis du kunne gå tilbage i tiden og selv udforme din karriere?
Jeg havde taget minimum to sæsoner som fuldtids snowboarder i alperne, og så havde jeg været den profil i branchen med de stærkeste kompetencer indenfor snowboard.

Hvad laver du om 10 år?
Det primære er, at jeg beskæftiger mig med noget, jeg brænder for, og som jeg nyder at stå op til. Når det er sagt, kan jeg ikke forestille mig et job uden for it-branchen (udover et arbejde på et fransk ski-resort - hvis de stadig findes om 10 år).

Hvilket job - udover dit nuværende - ville du have, hvis du var økonomisk uafhængig og kunne vælge frit?
Snowboarder i alperne.

Hvilken konkurrent har gjort det bedst i år, og hvorfor?
Apple har på elegant vis klaret sig uden om den onde prisspiral ved hjælp af et fremragende brand og et flot design. Det bliver spændende at se, om det også vil lykkes dem at komme ind i business-segmentet.

Hvad er den største trussel mod din del af branchen?
Den uendelige fokusering på pris og ikke værdi, samt de mange lykkeriddere hvis eneste motivation er penge.

Hvad ville du gøre, hvis du var Danmarks it-minister?
Den liberale: Jeg ville afskaffe den skjulte skat kaldet medielicens og derefter privatisere DR. Den visionære: Jeg ville sørge for, at alle børn fik lige muligheder ved eksempelvis at sørge for, at alle har adgang til deres egen computer, stort set fra de kan gå.

Hvordan takler du arbejdspres?
Enten styrer man arbejdet, eller også styrer arbejdet én! For mig gælder det om, at bevare fodfæstet og selv styre arbejdsmængden, det vil sige, at jeg forsøger selv at prioritere og planlægge, hvordan og hvor meget jeg arbejder. Heldigvis har vi i vores branche ofte mulighed for at arbejde asynkront, hvilket gør planlægningen nemmere.

Hvordan kobler du af?
Jeg løber (ind imellem både halvmaraton og maraton), snowboarder om vinteren og Kitesurfer/wakeboarder om sommeren.

C.V.

2008 - Produktchef, Business Client, Fujitsu Siemens Computers
2006 - 2007 Account manager - Microsoft
2005 - 2006 Europæisk produkt-marketing assistent, Intel EMEA
2006 Cand. Merc. i international marketing og management
2004 Bachelor i financiering), London South Bank University
2003 Markedsføringsøkonom - Niels Brock




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere