Microsoft samler Navision-medarbejdere i Hellerup

På mandag flytter 107 salgs- og marketingmedarbejdere fra det tidligere Navision i Birkerød ind i Microsofts relativt nye lokaler i Tuborg Havn - et område der i forvejen rummer andre IT-virksomheder, blandt andet Fujitsu-Siemens.

Siden Microsoft i juli sidste år opkøbte det tidligere Navision, i dag Microsoft Business Solutions, har de to danske afdelinger i Microsoft arbejdet tæt sammen. Efter at have været én virksomhed i næsten et år vil Microsoft nu for alvor udnytte synergieffekten af kompetencerne i de to organisationer ved at skabe en fælles base i Hellerup, lyder argumentationen.

De cirka 700 medarbejdere i Microsoft Business Solutions' europæiske udviklingscenter i Vedbæk bliver dog ikke berørt af flytningen.

»Når vi møder på arbejde mandag morgen, vil der være meget, der er nyt: Vi er blevet næsten dobbelt så store, har fået nye kolleger, arbejder i en ny organisation, og flere vil have fået nye opgaver. Det er en spændende og udfordrende periode, vi står overfor, når vi nu for alvor skal integrere to meget velfungerende organisationer af næsten samme størrelse til én organisation, der fungerer endnu bedre. Vi glæder os til bedre at kunne drage fordel af de forskellige kompetencer, der ligger i de respektive organisationer, til at lære hinanden bedre at kende og til at lære af hinanden,« siger Klaus Holse Andersen, administrerende direktør i Microsoft Danmark.

PR-manager Pernille Brandis, Microsoft Danmark, oplyser, at Microsoft i øjeblikket udfylder tredje sal i bygningen på Tuborg Boulevard, men at man nu tager femte sal i brug også. Det betyder dog ikke, at de tidligere Navision-medarbejdere alle skal sidde på femte sal. De vil blive blandet med medarbejderne i det oprindelige Microsoft Danmark, så eksempelvis alle marketingmedarbejderne sidder sammen, forklarer hun.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere