Cobol er vejen til et sikkert job

Hver gang du betaler med dit Dankort eller hæver penge i en kontantautomat, så sørger et stykke Cobol-kode for, at transaktionen bliver gennemført. Det 50 år gamle programmeringssprog spiller fortsat en stor rolle i vores hverdag - selvom mange tror, at det for længst er død og borte. Men faktisk viser en britisk undersøgelse foretaget på baggrund af en rundspørge blandt 1.993 personer, at man gennemsnitligt støder ind i Cobol mindst ti gange i løbet af en almindelig arbejdsdag.

»Hvis man kigger på de systemer der kræver høj stabilitet, så er de næsten alle skrevet i Cobol,« siger Henning Sander-Jensen fra Micro Focus, der bl.a. arbejder med at modernisere og omstille forretningsapplikationer baseret på Cobol. Han fortæller at der hver dag bliver kodet tusindvis af linier kode i Cobol i Danmark. Booking-systemer, pengeautomater, kassesystemer er blot nogle af hverdagens naturligheder, der er kodet i Cobol.

Et møde i Pentagon den 28. maj 1959 bliver normalt regnet som det tidspunkt, hvor ideen til Common Business Oriented Language eller forkortet Cobol blev skabt, og det gamle programmeringssprog kunne dermed fejre sit 50 års jubilæum i maj. Det første udkast til Cobol blev fremlagt i 1960 - den aktuelle standardversion stammer fra 2002. Målet med Cobol var at skabe et hardwareuafhængigt sprog til forretningsverden.

Cobol spiller stadig en meget stor rolle i finansverden. Cobol står bag næsten alle transaktioner i hæveautomater på verdensplan, kører op imod tre fjerdedele af verdens business-applikationer, og booker hundredvis af ferier hver eneste dag. Der menes at være over 200 mia. linjer Cobol-kode i brug i dag.

»Cobol opstod i computeralderens spæde ungdom og på trods af, at mange andre programmeringssprog har forsøgt at fravriste Cobol sin dominerende førerposition, er dette endnu ikke lykkedes. Det skyldes stort set, at ingen endnu har kunne løse opgaverne bedre end Cobol. Sammenlignes Cobol med Google, som måske er verdens mest udbredte teknologi, så kan man fastslå, at der stadig er 200 gange flere Cobol transaktioner hver dag end søgninger på Google,« siger Reza Warnink, der er general manager for Micro Focus i Norden.

En undersøgelse som firmaet selv har foretaget viser at man i gennemsnit foretager to online transaktioner om ugen, hæver penge i en automat hver anden dag og gør brug af betalingskort hver eneste dag. Derudover bruger man i snit mobiltelefonen otte gange dagligt - og det er alle aktiviteter, hvor der ligger Cobol-kode og kører i baggrunden. I nogle tilfælde har den samme kode ligget urørt og kørt i rigtig mange år.

»Vi ser rigtig mange eksempler ude i virksomhederne på, at der kommer nye programmører, som fylder deres egen kode på systemerne, og så bliver man bare ved med at fylde ovenpå. I mange systemer kan der ligge 20-30 pct. død kode, som ikke har noget formål, og som bare gør systemet langsommere,« siger Henning Sander-Jensen.

Men selvom Cobol altså stadig spiller en stor rolle, så er gennemsnitsalderen bag Cobol-udviklerne markant højere end for andre programmører, og det har været svært at tiltrække unge til et programmeringssprog, der stammer helt fra bedstefars tid.

En af Cobol-veteranerne er Jan Stuart, der har programmeret i sproget siden 1978. Han tror på, at sproget har en lys fremtid.

»Cobol er et stort sprog for erhvervslivet og det forsvinder ikke bare. Det har holdt mig i konstant beskæftigelse i mange årtier, og selvom jeg snart går på pension, er der stadig stor efterspørgsel på mine kompetencer,« siger Jan Stuart.

Micro Focus har selv forsøgt at få flere unge til at lære Cobol-programmering ved at tilbyde læreanstalterne, at de kan få firmaets software gratis, hvis de til gengæld vil undervise i Cobol.

Og Henning Sander-Jensen er ikke i tvivl om, at unge bør interessere sig for Cobol.

»Cobol er lig med fast ansættelse. Hvis du vil være sikker på at få job, så skal du lære Cobol. Og så gør det vel heller ikke noget, at der kan tjenes rigtig gode penge,« siger han.