Salget af bladeservere blev øget med 45 procent og det samlede pc-salg steg med 21 procent. Det er et par af de faktorer, som ligger bag et stærkt kvartalsregnskab fra HP.
Omsætningen for de tre måneder februar, marts og april nåede op på 173 milliarder danske kroner. Det var 13 procent end salget i samme kvartal sidste år.
Overskuddet (GAAP earnings) for de tre måneder nåede op på 23 milliarder kroner.
Både overskud og omsætning lå over analytikernes forventninger og fik aktiekursen til at stige med to procent på børsen i New York i går aftes.
HP øgede i kvartalet salget af servere og storage med 31 procent. Intel-baserede servere stod alene for en vækst på hele 54 procent.
Mens pc-salget som nævnt steg med 21 procent, gik det knapt så stærkt i print-forretningen, som »kun« voksede med otte procent.
HPs serviceforretning havde en beskeden vækst på to procent.
HP opjusterer forventninger til året og regner nu med at opnå en omsætning for hele regnskabsåret 2010 på mellem 695 og 700 milliarder danske kroner.