Det kan være svært at få økonomien til at hænge sammen som studerende. Men nu får de studerende på handelshøjskolen i København mulighed for at spare lidt håndører.
Skolen har indgået aftale med firmaet Friprint, der opstiller en printer på skolen, som modsat skolens andre printere er gratis at printe fra.
Hvis de studerende vælger printeren fra Friprint sparer de på SU'en. Til gengæld skal de finde sig i, at der optræder reklamer på bagsiden af papiret.
Den gratis printer er opstillet på CBS (Copenhagen Business School) afdeling på Solbjerg Plads.
Friprint er startet af tidligere CBS-studerende.