It-profilen: Branchen burde gå sammen

Jens Otto Buur er administrerede direktør i Medion Nordic A/S. Han mener, at hvis it-branchen udviklede på produkter sammen ville det gavne hele branchen.

Hvad holder du mest og mindst af ved it-branchen?
Jeg holder mest af dynamikken i branchen - både produkterne og markedet er under konstant udvikling, så hvis ikke man gør alt for at holde sig opdateret er man hurtig på bagkant.
Jeg holder mindst af branchens manglende evne til at arbejde med nye produktkategorier. I stedet for at gå sammen i branchen for at gøre en produktkategori interessant for brugerne vil man hellere tryne en konkurrent, med det resultat, at kategorien måske aldrig bliver til noget. Det er der desværre flere eksempler på.

Hvad er du mest stolt af i din karriere?
Det er nok ikke en enkelt ting, men mere det at jeg, trods begrænset uddannelse, har kunnet komme til hvor jeg er i dag. Undervejs har jeg suppleret min uddannelse, bl.a. har jeg netop afsluttet en CBA i Business and Administration hos AVT. Jeg har altid arbejdet med ting som jeg har lyst til og det har nok gjort at dedikation og indlevelse har været helt naturligt for mig.

Og hvad er du mindst stolt af?
Min kone har været med mig det meste af vejen, og hun har trukket det store læs på hjemmefronten. Hun sørger for at alt derhjemme fungerer og hænger sammen, samtidig med at hun passer et fuldtidsjob. Det er jeg nok ikke god nok til at værdsætte i det daglige.

Hvilken person i it-branchen har betydet mest for dig?
Der er flere personer der har betydet meget for mig, men faktisk vil jeg sige at en person der har betydet rigtigt meget for mig kommer fra en helt anden branche. Det er Jan Larsen "The Mad Man". Da jeg var ansat hos Sony var vi på et "lær dig selv at kende" kursus. På det kursus lærte jeg at sætte mig selv ud over mine begrænsninger - og det er nok den primære grund til at jeg nået til hvor jeg er i dag. I IT-branchen er de to personer der har betydet mest for mig, mine to chefer hos HP, Michael Bjerregaard og Peter Kristensen. Udover deres faglige kompetencer har de begge altid haft fokus på min personlige / faglige udvikling - de har givet mig det råderum og den support der skulle til for at jeg kontinuerligt har kunnet udvikle mig.

Hvor ville du være i dag, hvis du kunne gå tilbage i tiden og selv udforme din karriere?
Det samme sted som i dag. Jeg har altid sørget for at lave noget jeg brænder for - det har bragt muligheder som min uddannelse ellers ikke berettiger til.

Hvad laver du om 10 år?
Det ved jeg ærlig talt ikke. Hvis du, for 7 år siden, havde fortalt mig at jeg var i IT-branchen i dag, ville jeg på det kraftigste have afvist dig. På det tidspunkt var radiobranchen det eneste interessante for mig. Om det en dag bliver radiobranchen igen kan man aldrig vide, men det bliver et job hvor jeg fagligt kan blive udfordret, og hvor jeg får lov til at arbejde sammen med et stærkt team af kolleger som i dag.

Hvilket job - udover dit nuværende - ville du have, hvis du var økonomisk uafhængig og kunne vælge frit?
Det skulle være noget med uddannelse af unge mennesker / børn. Jeg synes det er udfordrende at blive mødt af personer uden alt for mange fordomme - det kommer der ofte sjove og udviklende situationer ud af.

Hvad er den største trussel mod din del af branchen?
Mangel på nye spændende produktkategorier, og som nævnt tidligere branchens manglende evne til modne de nyheder der kommer.

Hvordan takler du arbejdspres?
Jeg er god til at skille tingene af, så når jeg holder fri er telefonen og PC'en slukket. Det forventer jeg også af mit personale. Det er efter min mening, den eneste måde at lade batterierne op på. Samtidig arbejder jeg meget struktureret og erkender at jeg ikke kan løse alle opgaver på én gang.

Hvordan kobler du af?
Det gør jeg sammen med min familie - uanset hvor travlt jeg har, sørger jeg for at bruge tid sammen børnene og min kone. Jeg spiller også golf, men desværre ikke ofte nok.

CV
1990: Souschef, Merlin Aalborg
1992: Salgskonsulent og distriktschef, Panasonic
1996 Indkøber, Fredgaard Radio
1999: Trade Marketing Manager, Sony
2002: Consumer salgschef, HP
2008: Administrerende director, Medion Nordic




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere