Mangel på indere i Indien

Offshore-firmaer i Indien må til udlandet for at finde ny arbejdskraft.

Nej, det er ikke en forsinket aprilsnar: Indere med en uddannelse og evner til at begå sig på engelsk, er blevet en stor mangelvare i Indien. Så stor, at nogle af de selskaber, der betjener vestlige it-firmaer med offshore-ydelser, nu er tvunget til at rekruttere personale fra andre lande så som Filipinerne.

Det er ansete Wall Street Journal, der bringer den historie til torvs. Avisen beskriver, hvordan callcenter-firmaet 24/7 Custommer Pvt. i it-højborgen Bangalore, må opgive sit mål om at rekruttere 3.000 nye medarbejdere i år.

Problemet er ikke, at der er for få indere, der får en uddannelse. Problemet er, at den uddannelse, de får, er alt for dårlig.

Af hver af de 100 håbefulde ansøgere, der lægger billet ind på at blive callcenter-medarbejder i 24/7 Cutommer Pvt, er der kun tre, der kan bruges. Resten mangler simpelthen de nødvendige basale færdigheder inden for læsning og forståelse, eller taler så dårlig engelsk, at de ikke kan bruges.

”I forhold til befolkningens størrelse burde det være langt nemmere at finde nye medarbejdere. Men i stedet er vi tvunget til at søge i en hver afkrog for overhovedet at finde nogen,” siger stifteren af firmaet, S. Nagarajan, til Wall Street Journal.

Indien har en befolkning på 1,2 milliarder mennesker.

24/7 Custommer søger nu uden for Indien, blandt andet på Filipinerne og i Nicaragua, når der skal rekrutteres. Det indiske callcenter-firma, der i alt beskæftiger 8000 mennesker, har efterhånden flere ansatte uden for Indien end inden for landets grænser.

Ifølge Wall Street Journal skyldes indernes problemer, at uddannelsessystemet stadigt er plaget af korruption og et voldsomt bureaukrati, fordi det ikke er fuldt med i den moderniserings-proces, som landet for tyve år siden kastede sig ud i.

Læs hele artiklen her.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere