Et nyt kontrolsystem, der blandt giver SKAT bedre indsigt i indberetninger til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen og sammenkører data fra danske og udenlandske kilde, har vist sig at være en succes, siger Martin Vollmer, der er chef for Skats Økokrim-enhed, til EPN.dk.
»Med det nye overvågningssystem opdager vi modspillervirksomheden langt hurtigere, efter at svigen begynder. Derefter går vi målrettet efter at få spillet virksomheden af banen. Det kan både være med hjælp fra politiet eller ved at få fastfrosset firmaernes bankkonti med efterfølgende konkurs med bistand fra kammeradvokaten,« fortæller Martin Vollmer til EPN.dk.
Vollmer siger, at det nye system har vist sig at være effektivt. Det gør det muligt at opdage svindel på et tidligt tidspunkt. Ifølge Vollmer har systemet allerede afsløret momssvindel for 140 millioner kroner i københavnsområdet. Samtidig har SKAT yderligere 100 virksomheder i søgelyset.