Milestone, der kalder sig verdens førende producent af IP-baseret software til digital videoovervågning, fortsætter sin internationale ekspansion.
Milestone Systems har hidtil erobret markedsandele ved hjælp af autoriserede partnere i hele Asien og har dermed fået del i den fremgang, der præger det asiatiske marked. Det nye regionale datterselskab er ifølge en pressemeddelelse etableret for at styrke succesen i Asien ved at udvikle og understøtte den regionale salgskanal.
De britiske aktiviteter er hidtil blevet drevet fra hovedkontoret i Danmark, men nu er der kommet et datterselskab i Derbyshire i Birmingham-området.
»Det eksisterende marked for traditionel videoovervågning i Storbritannien er ved at få øjnene op for, at fremtiden ligger inden for netværkskameraovervågning,«siger " siger Lars Thinggaard, der er direktør for Milestone Systems.
Med ekspansionen har Milestone nu etableret datterselskaber i Italien, Japan, USA, Singapore og Storbritannien.