iTablet bliver iPod for alt andet

Hvis iTablet bliver en succes, så kommer Apple til at være lige så dominerende på aviser, bøger, magasiner, film, tv og spil som de er på musik.

"Dette bliver den vigtigste ting, jeg nogensinde har gjort."

Ordene er Steve Jobs og angiveligt handler de om det produkt som Apple lancerer på onsdag.

iTablet.

Og han har ret.

På trods af globale monstersuccecer som iPod, iPhone, App Store og Macintosh, så kan iTablet blive det vigtigste produkt Steve Jobs nogensinde lancerer. Det kan ændre Apple fra at være et af verdens mest respekterede brands til at blive et af verdens dominerende firmaer.

Hvis den håndholdte sofaskærm slår i gennem på samme måde som iPod'en, så vil den blive iPod'en for alt andet.

Tidspunktet er modent.

Eller som New York Times mediakommentator David Carr skriver:

"Jeg har ikke været så spændt på at købe et produkt siden jeg var otte år og købte de små søheste som blev annonceret på bagsiden af mit tegneseriehæfte".

Hvad skal man med den?

En del stiller spørgsmål ved, hvorfor nogen dog skulle købe en iTablet?

Svaret er simpelt: Fordi den er så lækker, at den allerede inden nogen har set den, kan konkurrere med følelsen af søheste på bagsiden ef en tegneserie. Og hvis man stadig kan huske første gang, man så en hvid iPod eller betragtede nogen betjene en iPhone med fingrene, så ved man, hvad det er for en magi Apple overfører til sine produkter.

Hvis man vil have mere konkret svar end det, så husk på, hvad computere bliver brugt til i dag. Det er ikke regneark og Photoshop. iTablet skal bruges til alt det som netbooks har afsløret, at man i virkeligheden bruger computeren til: Spille, se film, se tv, læse aviser, læse magasiner, tjekke Facebook. Oven i det kommer at læse bøger.

iTablet er iPod'en for tv, film, spil, aviser og bøger.

"Generelt tror jeg ikke på tablet-markedet, men Apple kan udnytte sit brand til at få succes på markedet. Det helt afgørende for om Apples tablet bliver en succes er, hvilket indhold der følger med. De skal have aftaler med de store i USA og lokale indholdsleverandører i for eksempel Danmark. Hvis det er på plads, så kan tablet'en få succes," siger Anders Elbak fra IDC til ComON.

Apple har indholdet på plads. I sidste uge lækkede Apple oplysninger til avisen Wall Street Journal om, at de er i forhandlinger med eller har afsluttet forhandlinger med mediegiganter som New York Times, Conde Nast Publications (udgiver blandt andet The New Yorker, Vogue og Wired), forlaget HarperCollins og News Corp. der ejer filmselskaber, aviser, forlag og tvstationer, CBS, ABC, Walt Disney og Electronic Arts.

En anonym kilde tæt på Steve Jobs siger til Wall Street Journal:

"Steve Jobs støtter den gamle garde og vil hjælpe dem med en ny form for distribution. Alle forandringerne udspringer af teknologi, og det kan Apple influere," siger han.

Hvis man smider de fire store pladeselskaber og andre mediehuse som Apple allerede har i kassen, så får Apple en position uden sidestykke i historien, og det som for alvor skal give den position mening, er at millioner af mennesker ønsker adgang til alle medierne fra den nye iTablet på deres sofabord.

Gamle medier på nye tavler

I øjeblikket er stort set alle indholdsbrancher under pres. Filmbranchen bliver presset af flere og bedre ulovlige filstreamingssites, bogbranchen kan opleve et ragnerok, når bøgerne bliver digitaliseret og kopierbare, tv-stationerne mister seere til nettet, aviserne er på randen af afgrunden, og kun de mest succesfulde magasiner giver overskud.

Her hjemme arbejder de store magasinforlag som Egmont og Bonnier på at distribuere deres blade til en tablet. De har udviklet koncepter af, hvordan bladene skal se ud i digital tabletform.

Lektor Bo Kampmann Walther fra Syddansk Universitet tror, at iTableten relativt hurtigt kan komme til at ligge på mange danskeres sofeborde.

"For aviserne kunne det være en måde at få avisen ud i et område mellem den betalte papiravis og de gratis nyheder på nettet - og med en pris midt imellem de to," siger Bo Kampmann Walther til Ritzau.

Aviser som Berlingske Tidende, Jyllands-Posten og Politiken står alle på spring til at opkræve betaling for deres artikler. En aftale med Apple om et avisabonnement + en iTablet kan være det der får dem til at tage springet. New York Times, som er i tæt kontakt med Apple, har allerede annonceret, at de går betalingsvejen.

Derfor er tidspunktet rigtigt.

Kun meget få har formået at lave penge på den nye digitale økonomi. Men Apple viste først med iPod og iTunes, at de kan modernisere en industri, og senest viste de med iPhones übersuccesfulde App-Store, at de kan skabe helt nye og uventede markeder. Derfor har ingen indholdsleverandører råd til at sige nej til Apple.

Toget kører på onsdag.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Fremtidens digitale kraftværk: Tag styringen med dit ERP-system

I dag ligger moderne ERP-platforme i skyen og opdateres adskillige gange årligt. Samtidig får man nærmest pr. automatik adgang til en omfattende portefølje af integrationer, add-ons, 3. partsmoduler, BI og avancerede funktioner til AI/ML-understøttelse af forretningsprocesser. På denne dag går vi derfor i dybden med, hvad det betyder for din virksomhed. Uanset om I har migreret til en cloudbaseret platform eller planlægger at gøre det indenfor en overskuelig fremtid.

13. november 2024 | Læs mere


Fremtidens digitale kraftværk: Tag styringen med dit ERP-system

I dag ligger moderne ERP-platforme i skyen og opdateres adskillige gange årligt. Samtidig får man nærmest pr. automatik adgang til en omfattende portefølje af integrationer, add-ons, 3. partsmoduler, BI og avancerede funktioner til AI/ML-understøttelse af forretningsprocesser. På denne dag går vi derfor i dybden med, hvad det betyder for din virksomhed. Uanset om I har migreret til en cloudbaseret platform eller planlægger at gøre det indenfor en overskuelig fremtid.

21. november 2024 | Læs mere


Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere