Microsoft vil relancere deres partnerprogram. Det betyder at guldpartnerstatus bliver afskaffet. I stedet vil Microsoft indføre en ny Advanced Competences-status.
»Der vil fortsat være en tredeling i vores partnerprogram, der kommer bare lidt andre krav. Formålet med det nye partnerprogram bliver at udvikle vores partneres kompetencer,« siger Microsoft kanaldirektør Erik Kaae.
At der ville komme et nyt partnerprogram blev Microsofts partnere allerede informeret om i sommer. Men det er først nu, at Microsoft begynder at gå ud og informere om det nye program i detaljer.
»Men det er vigtig for mig, at understrege, at vi giver vores partnere et år til at skaffe sig de kompetencer, som de skal have for, at få den placering de gerne vil have i det nye partnerprogram,« siger Erik Kaae.