HP, Dell og IBM deler fed forsvarskontrakt

I en to-årig rammekontrakt, der vurderes til mellem 50 og 75 millioner kroner, har Forsvaret valgt HP og Dell som leverandører af stationære pc'er. Som server-leverandør har Forsvaret valgt HP og IBM mens man som leverandør af bærbare pc'er både har valgt HP og, Dell og IBM.

De tre leverandører er alle prækvalificeret til SKI-aftalen. HP har i tillæg til pc-aftalen flere andre aftaler med forsvaret, blandt andet på konsulentydelser, PDA'er, printere, storage og service. Forsvaret, der har 15.000 pc-arbejdspladser, er dermed blevet en af HPs allerstørste kunder, efter at HP for nylig mistede Danske Bank (7.000 arbejdspladser) og TDC (15.000 artbejdspladser) til konkurrenterne.

HP har vundet sin del af Forsvars-ordren med Topordic som logistikpartner, mens IBM har benyttet Atea som sin forhandler. Dell har ifølge jurist i Forsvarets Informatiktjeneste Michael Schwartz ikke benyttet sig af logistikpartnere.

Han oplyser videre, at Dell tidligere har været leverandør til Forsvaret men af den direkte producent røg ud i sidste ombærring, hvor de danske Jens'er i stedet lavede en aftale med forhandlerhuset JAI om pc-leverancerne. I det seneste SKI-udbud, som faldt på plads kort før jul, var JAI dog ikke med, hvorfor forsvarets valg i stedet faldt på Dell.

HP er i forvejen storleverandør til Forsvaret og har inden for de seneste år vundet og fornyet betydelige rammeaftaler om alle typer produkter, konsulentydelser og Microsoft-licenser til Forsvarets 15.000 ansatte. Selvom Forsvaret løbende har afgivet store ordrer hos HP, er konkurrencesituationen på markedet til stadighed hård:

"Alle vil kæmpe hårdt for at få de nye it-projekter, som Forsvaret vil sætte i gang som konsekvens af det nye forsvarsforlig og de deraf følgende store omvæltninger i Forsvarets organisation. Men som storleverandør til Forsvaret har vi dels et godt billede af, hvordan Forsvarets interne organisation og it-infrastruktur fungerer, dels føler vi os godt rustet til at byde ind på disse opgaver som end-to-end-leverandør med et bredt produktsortiment. Desuden trimmer vi til stadighed vores organisation, så HP på alle måder er en dynamisk, professionel og troværdig samarbejdspartner for Forsvaret," siger Peter Harder, HPs ansvarlige for salg til det offentlige.


Der er tale om to fornyede storkundeaftaler, der løber over en toårig periode og kan forlænges i yderligere to år. Hardwareaftalen er vundet med TopNordic som logistikpartner.

Trods meget hård konkurrence fra de øvrige leverandører på det danske marked står det klart for Peter Harder, salgschef i HP Offentlig Sektor, hvorfor HP igen er valgt som storleverandør til Forsvaret:

"Vi har i flere år formået at yde hurtig service og levere alle typer produkter i den høje kvalitet, som Forsvaret efterspørger. Samarbejdsforholdet bygger på gensidig respekt, og Forsvaret mærker, at vi ikke har problemer med at mobilisere interne kræfter, hvis der opstår et problem. Forsvaret kender vores organisation og vores dedikerede team af konsulenter," siger Peter Harder.

Forsvarets Informatiktjeneste har på hele Forsvarets vegne indgået SKI-storkundeaftalen med HP.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere


Computerworld Cyber Briefing

Én gang om måneden leverer Computerworld Event et 30 minutters Cyber Briefing, hvor du får overblik over de mest aktuelle angreb, største trusler og tendenser samt giver dig gode råd, der kan implementeres direkte i din it-sikkerhedsafdeling.

03. februar 2025 | Læs mere






White paper
SAP: Skab værdi og minimér omkostninger med effektiv dokumenthåndtering