Blandt de større ændringer nævner distributøren installation af helt nyt udstyr, der muliggør en ultrahurtig og pålidelig proces til plukning, QA, pakning og forsendelse på et mezzaninområde, et redesign af den interne struktur og en omplacering af forsendelses- og modtagelsesområderne.
Omstruktureringen er påbegyndt, og den forventes at være gennemført til sommer, oplyses det.
Ingram Micro har ikke fortrudt den konsolidering af den nordiske forretning, som blev påbegyndt for halvandet år siden.
»Ingram Micro var den første distributør, der gjorde sig klart, at en samlet nordisk region ville give en bedre værdiskabelse inden for rammerne af en billigere omkostningsstruktur, og vi har skabt en tendens, som andre vil komme til at følge,« slår administrende direktør i Ingram Micro Nordic Thomas Wallberg fast.
»Konsolideringen af vores nordiske aktiviteter har været særdeles effektiv og vellykket. Vi har skabt en mere effektiv virksomhed, samtidig med at vi bevarer vores høje serviceniveauer for vores kunder i alle fire lande. Med denne nye investering i distributionsanlægget i Rosersberg tager vi det næste skridt i konsolideringsprocessen, eftersom den vil gøre os i stand til at betjene regionen bedre. Vores primære mål med omstruktureringen af det nordiske lager er at forbedre flowlogikken og kapaciteten for på den måde at sikre en stærk logistisk platform for den nordiske region og dens forventede vækst i løbet af de kommende fem år,« begrunder han.