Den norske distributør Wintek Nordic Group kommer til at stå for AVGs samlede nordiske produkt-distribution.
På det nordiske marked er det tjekkiske sikkerhedsfirma i forvejen kendt for sin gratisversion af sikkerhedsprogrammet AVG Antivirus.
AVG tror på et samarbejde med Wintek Nordic Group, fordi den norske distributør i forvejen tæller 130 partnere indenfor sikkerhedsløsninger, oplyser selskabet i en pressemeddelelse.
»Vi er glade for endelig at have fundet en måde at kunne samarbejde med vores kunder i Norden. Nu ser vi frem til at øge vores tilstedeværelse på et vigtigt marked,« udtaler Peter Lautin, der er AVG's vice-administrerende salgsdirektør i Europa.