Conscia A/S, der forhandler Ciscos netværksløsninger, har endnu engang leveret rekordresultater. Forhandleren har med 20 ansatte realiserede en omsætning på 97,7 millioner kroner og et overskud efter skat på 10,5 millioner kroner i det netop afleverede regnskab. Det er en vækst på henholdsvis 114 og 90 procent i forhold til året før.
»Det er meget tilfredsstillende at kunne præsentere et regnskab med så flotte resultater. De er skabt af medarbejdernes flotte indsats og en tillid fra vores kunder, som vi er glade for at honorere,« siger Mogens Bransholm, administrerende direktør i Conscia.
Regnskabet er det første, han afleverer, efter skiftet fra Cisco til Conscia i marts 2008.
Conscia forventer en vækst i omsætningen på 40 procent i det kommende år.