Artikel top billede

Kun tre fysiske knapper har overlevet i Nokias design af topmodellen N9.

Nokia vil af med knapperne i nyt design

Den nye topmodel N9 fra Nokia er næsten uden knapper. Læs her, hvorfor chefdesigneren vil af med knapperne.

Læs også: Nokias chefdesigner: Derfor er vores design bedst

Interview: Knapperne har siden mobiltelefonens fødsel været en fast ingrediens på telefonens forside.
 
Men der er egentlig ikke rigtig nogen grund til, at de er der, hvis bare brugergrænsefladen på mobilen er god nok til at kompensere for det, mener Nokias chefdesigner, Marko Ahtisaari.
 
Computerworld møder ham på Hotel Bella Sky i København, hvor han fremviser den nyeste topmodel fra Nokia: N9.
 
Denne smartphone skiller sig ud ved, at skærmen fylder næsten hele mobilens overflade, og der er ikke en eneste knap på fronten. Ikke engang en hjem- eller tilbage-knap.

Til sammenligning har en iPhone 4 fem fysiske knapper, mens Android-mobiler ofte har syv knapper eller en overflade under skærmen reserveret til fire genveje plus tre fysiske knapper. 
 
"Vi har designet software på en ny måde, så det tillader os at lave en telefon med færre dele og derfor mindre spild. Det betyder også et mere tæt og visuelt mere klart udtryk," fortæller Marko Ahtisaari.

Hele navigationen på mobilen foregår ved det, som Nokia kalder "swipe". Det vil sige, at du skubber en finger fra mobilens kant og ind over skærmen, om det så er oppefra, fra en af siderne eller nedefra.
 
Hver gang du swiper, ender du på en af N9'erens tre hjemskærme: Notifikationsoversigten, installerede apps eller åbne apps. Forlader du en app ved at swipe, vil mobilen vende tilbage til den hjemskærm, du senest brugte. 
 
Ville fjerne alle knapper
Tanken om at eliminere knapperne var en del af udviklingen af N9'eren helt fra begyndelsen.
 
"Vi tog det meget alvorligt i processen bag N9 at fjerne alt, alt og alt, som vi kan," siger Marko Ahtisaari.
 
På siden af mobilen fik tre knapper dog lov til at overleve.
 
"Vi valgte, at man behøver en power-knap, og vi følte også, at man endnu ikke skulle miste volume-knappen, men målet er, at når vi kan absorbere den interaktion i softwaren, så vil vi gøre det, men vi vidste også, at vi skulle udvikle et nyt mønster. Men vi fjernede kamera-knappen," fortæller designeren.
 
Udover at give kunderne en anden brugergrænseflade ved at overføre flere traditionelle knap-funktioner til skærmen, så er der også et omkostningsaspekt ved at aflive knapperne.
 
"Mekanisk set betyder det færre fejl og mindre spild, og det er meget vigtigt, at det kan reduceres," siger Marko Ahtisaari.

De manglende fysiske knapper gør, at pladsen under dem i stedet kan reserveres til andre komponenter.
 
N9, der lanceres på det danske marked i denne måned, er formentlig Nokias mest omtalte telefon længe. Den megen opmærksomhed skyldes til del, at mobilen kører med platformen MeeGo, som Nokia allerede har besluttet at skrotte i alle fremtidige modeller fra den finske koncern.

Læs også: Nokias chefdesigner: Derfor er vores design bedst




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere