Artikel top billede

Legendarisk spil blev stuerent efter 17 år

Siden 1994 har skydespillet Doom været forbudt i Tyskland. Nu må det sælges igen.

Motorsave, haglgeværer og raketkastere. Det var for meget for de tyske censur-myndigheder, som satte det legendariske spil Doom på den sorte liste i 1994. Mens resten af verden havde travlt med slagte rumuhyrer og skyde sig gennem den lidt kantede pixel-verden, så måtte tyskerne altså - officielt - undvære et af de mest berømte computerspil nogensinde.

Først nu - 17 år senere - er det blevet tilladt at sælge spillet i Tyskland. Den tyske "Bundesprüfstelle für jugendgefährdende Medien" har streget Doom og den sataniske efterfølger "Doom 2 - Hell on Earth" fra listen over forbudte spil.

ZeniMax Media havde søgt om at få fjernet Doom fra listen med henvisning til, at spillet er en vigtig del af firmaets historie.

Myndighederne begrunder beslutningen med, at spillets grafik er så realitetsfjern og abstrakt set med nutidens målestok, at det ikke længere kan begrunde et forbud. Spillet har dog nu fået en 16+ aldersmærkning.

I den udførlige begrundelse  hedder det bl.a., at spilleren ikke bliver følelsesmæssigt involveret i spillet på samme måde, som det var tilfældet for 17 år siden.

Det ser altså ud til, at man blot skal vente indtil spillets grafik er så forældet, at det ikke længere kan støde nogen.

Tyskerne vil dog fortsat ikke tillade et andet klassisk skydespil, Wolfenstein, der er proppet med nazi-symboler. Faktisk må den amerikanske udgave af Doom 2 stadig ikke sælges i Tyskland, fordi den indeholder to baner fra Wolfenstein 3D.

Men de tyske regler betyder, at forbud mod salg af computerspil automatisk bliver ophævet efter 25 år.

I 2007 blev Doom af amerikanske spilanmeldere valgt til en liste over de ti mest indflydelsesrige spil nogensinde.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere


Computerworld Cyber Briefing

Én gang om måneden leverer Computerworld Event et 30 minutters Cyber Briefing, hvor du får overblik over de mest aktuelle angreb, største trusler og tendenser samt giver dig gode råd, der kan implementeres direkte i din it-sikkerhedsafdeling.

03. februar 2025 | Læs mere






White paper
SAP: Skab værdi og minimér omkostninger med effektiv dokumenthåndtering