Dansk firma integrerer mobiltelefonen med pc'en

Det danske firma BluePosition har udviklet et nyt produkt til virksomheder, som integrerer mobiltelefonen med pc'en.

Med det nye produkt MobilCTIT - en forkortelse for Computer og Mobil Telefoni Integration - kan mobiltelefon-opkald foretages og besvares med pc'en. Produktet er udviklet af det danske firma BluePosition, som er et spinoff af Ericssons Bluetooth-kompencecenter i København.

MobilCTIT bruger Bluetooth-teknologi til at skabe forbindelse mellem mobiltelefonen og computeren - det er dog også muligt at bruge et almindeligt kabel - og henvender sig til virksomheder, som ønsker at erstatte stationære telefoner med mobiltelefoner.

»En tæt integration af mobiltelefonen med brugerens pc, er en af de faciliteter der mangler for at mange virksomheder i mere udstrakt grad kan benytte mobiltelefoni, også til de mere stationære medarbejdere, som alt andet lige udgør ca. 70 pct. af medarbejderstyrken,« siger salgsdirektør Andreas Frøland fra BluePosition.

BluePosition fortæller at programmet automatisk søger i en række databaser, f.eks. Outlook-adressebogen og Kraks nummerdatabase, efter informationer om identiteten på opkalder.

Firmaet har søgt om patent på denne funktion, der skal lette det daglige arbejde fordi brugeren ikke længere behøver spørge om opkalders navn og telefonnummer.

En anden central funktion i systemet giver mulighed for at foretage opkald til et telefonnummer fra alle pc-applikationer, f.eks. Word eller internet-browseren, ved at markere nummeret med musen.

Desuden bliver pc'en automatisk låst, når medarbejderen forlader området omkring computeren med mobiltelefonen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere