Debatten om Orango.dk og Nets.dk har sat fornyet gang i diskussionen om god domæne-skik.
Så mange af gæsterne havde sikkert de kontroversielle domænesager i baghovedet, da der i dag var Interdagen 2010. En ny konference, som Dansk Internet Forum (DIFO) vil gøre til en fast tradition.
Et uundgåeligt punkt på dagsordenen var, om de fem år gamle regler om god domænenavnsskik skal ændres. Bemærkningerne om god domænenavnsskik er klagenævnets instrument til at afgøre domænetvister.
For at sætte gang i traditionen havde de fire paneldeltagere taget nogle forslag til fornyelse med sig.
Giv penge til taberne
Et forslag var, at Klagenævnet for Domænenavne skal have beføjelser til at tildele erstatning ved overdragelse af et domænenavn. Hvis en person af klagenævnet bliver pålagt at afgive sit domæne, så skal den nye ejer betale en erstatning.
”I klagesager er det sjældent sort og hvidt. Ofte er fordelingen i vægtskålen meget lige i forhold til, hvem der har mest ret til domænet. Der kunne man foreslå, at den vindende part betalte en form for vederlag til den anden part,” argumenterede Jane Eis Larsen, der er direktør i brancheorganisationen IT-Branchen og medlem af Klagenævnet for Domænenavne.
En mulig betaling til domæne-tabere vakte dog ikke større debat i forsamlingen.
Det gjorde til gengæld et andet debatemne.
Hvornår er et domæne i brug?
I sagen om Orango.dk tabte den oprindelige ejer sin sag i klagenævnet, fordi han primært brugte domænet til email.
Derfor foreslog paneldeltagerne, at man indførte et nyt begreb: ”ibrugtagningsfrist”.
Det ville betyde, at man for eksempel får 12 måneder til at knytte noget synligt indhold til et domæne. På den måde vil privatpersoner stå stærkere, når de bliver trukket i klagenævnet.
Det går godt i spænd med holdningen hos Internet Branchens Fælles Organisation.
”Reglerne trænger til en revision. At man for eksempel kan registrere en virksomhed og senere kræve et domæne, der er registreret, men ikke taget i brug. Det er problematisk, at man i dag vægter det meget tungt, hvad et domæne bruges til,” sagde Gert Jacobsen, næstformand i Internet Branchens Fælles Organisation.
Et andet medlem af panelet og DIFOs bestyrelse var enig.
”Hvis man spørger private folk, hvorfor de køber et domæne, så svarer de, at det er for at sikre deres online identitet. De føler, at en emailadresse er noget, som man har for evigt. Derfor bør emailbrug veje tungt i afgørelserne,” sagde Svenne Krap, formand i DKUUG.
Fra salen mente en tilhører, at klagenævnet aldrig skal tage stilling til, hvad et domæne bruges til. Den eneste regulering bør foretages af almindelige domstole, hvis der foregår noget direkte ulovligt på hjemmesiden.
Så drastisk bør man ikke gå til værks, mente andre.
”De fleste mennesker har en holdning om, at hvis man registrerer et domæne først, så er det bare ærgerligt for de andre. Men det er klart, at så nemt kan det ikke være i virkeligheden. Hvis et værdifuldt domæne ligger ubrugt i 12 år, så kan det være oplagt at give en anden mulighed for udnytte domænets potentiale,” sagde Jeppe Juul, medlem af Aktive Forbrugere og Klagenævnet for Domænenavne.
Samme holdning havde Jane Eis Larsen fra IT-Branchen. Hun mente, at et domænes udadvendte brug - i form af en hjemmeside - altid bør tillægges mere vægt.
Peter Larsen, direktør i Larsen Data spurgte fra salen, om man havde hentet inspiration til ”ibrugtagningskravet” fra andre lande. Da panelet ikke umiddelbart kunne nævne andre lande, der anvender begrebet, opfordrede han, at man straks skrottede tanken igen.
Var PBS i ond tro?
Et tredje forslag gik på at indføre begrebet ”ond tro” eller rettidig omhu.
Det vil sige, at der indføres en form for undersøgelsespligt. Hvis en virksomhed ikke har undersøgt muligheden for at købe et domæne før en ny produktlancering eller før et navnskift, så skal deres mulighed for at vinde en sag mindskes.
En tilhører ville gerne have et konkret eksempel på, at et firma ikke har udvist rettidigt omhu.
”Hvis man forestiller sig, at en virksomhed starter med at male skiltet på facaden og laver sin markedsføring og først senere undersøger, om et domæne er ledigt, så ville det være et godt eksempel på, der er ikke udvist rettidigt omhu,” sagde Jane Eis Larsen uden at nævne Nets eller PBS med et ord.
Debatten fortsætter
DIFOs formand Mads Bryde Andersen rundede debatten af.
”Det står ret klart, at de lovbemærkninger, der blev skrevet for fem-ti år siden, ikke længere er dækkende. Men det vil aldrig være muligt at lave et regelsæt, som kan fortolkes med et ja eller nej. Hvem der har ret til et domæne vil altid være en afvejningsproblemstilling. Sådan er jura. Sådan er det også i Højesteret. Der bliver der også givet forskellige stemmer, og det er jo ikke sådan, at de dommere, der har en anden holding er dummere end de andre,” sagde Mads Bryde Andersen.
”Og så vil jeg gerne takke for en diskussion, som med sikkerhed ikke slutter her”.
Det har han nok ret i.
