Det russiske website, Mobile Review, måtte i går lukke efter et overbelastningsangreb af Apple-evangelister, der var sure over en artikel om iPhone.
Mobile Reviews skrev en artikel med en efter sigende negativ vinkel om iPhone. Det fik en række Apple-fans til tastaturet, og de sendte en mail til sidens redaktør om, at de ville få siden lukket.
Herefter indledte de et såkaldt DDOS-angreb, som overbelaster webserveren. Da Mobile Review blev tvunget til at lukke siden ned som følge af angrebet, modtog redaktøren en ny e-mail fra Apple-evangelisterne med beskeden, at angrebet beviste iPhones overlegenhed som mobiltelefon.