Klokken 13 i dag bliver dørerne i retten i Lyngby dobbeltlukkede. Det betyder, at intet kan slippe ud til offentligheden fra bagmandspolitiet grundlovsforhør i sagen om bedrageri i IT Factory sagen.
Boets kurator advokat Boris Frederiksen har nu konkluderet, at den forsvundne Stein Bagger har bedraget. Boets dokumenter tyder på, at han har handlet på egen hånd.
Hvis retsmødet falder ud til bagmandspoliets fordel, så kan der udstedes en international arrestordre på Stein Bagger. Hidtil har han kun været eftersøgt af Interpol som forsvunden, fordi han ikke er eftersøgt for kriminalitet endnu.
Hidtil har følgende banker ifølge Børsen gjort krav gældende:
Danske Bank har 350 millioner kroner i klemme. FIH Erhvervsbank og Jyske Bank mangler op mod 350 millioner kroner i kassen, størstedelen skyldes dog lån som ejerkredsen i JMI Invest har taget. IBM har 147 millioner kroner til gode. Den svenske SEB bank har 68 millioner kroner i klemme. HP Bank mangler 32 millioner, Sydbank mangler 30 millioner og Nordea står til et tab på 20 millioner kroner.
I alt efterlader IT Factorys sig indtil videre en gæld op mod 997 millioner kroner.