Zombie-virus marcherer videre

Zombie-virussen fortsætter med at hærge over hele verden. ComON har fået adgang til troværdige tal, der viser hvor mange pc'ere, der er zombie-inficeret på verdensplan.

Den farlige zombie-virus fortsætter med at angribe danske pc'ere i stor stil. Den udgør torsdag 86 procent af alle skadelige vira og orme i Danmark. De sidste par dage har zombie-virussen ligget på omkring 80 procent. It-sikkerhedsekspert slår nu alarm.

»Den holder niveauet. Det viser, at den er utrolig sejlivet,« siger Peter Kruse fra sikkerhedshuset CSIS til ComON.

ComON har fået adgang til troværdige data, der viser, hvor mange pc'ere der er ramt på verdensbasis. Alt i alt er over en million pc'ere inficeret af zombie-virussen på verdensplan. Sverige har over 3.000 inficerede maskiner, mens vores nabo Tyskland har over 200.000 inficerede pc'er, viser tallene.

»Det er utrolig svært at sige, hvor mange danske pc'er der har fået virussen. Jeg vil dog tro, at vi ligger på omkirng 1.000-1.500 pc'ere,« siger Peter Kruse.

Flere store sikkerhedsfirmaer verden over er begyndt at hæve trusselsniveauet zombie-virussen W32.Bagle-FJ.worm, der er en variant af Bagle-ormen. Senest har det store anerkendte sikkerhedsfirma Kaspersky opgraderet trusselsniveauet til »moderat risiko«.

Når en pc bliver ramt, bliver den til en zombie-pc, der styres af forfatteren fra det østlige Rusland.

»Man opdager ikke, at ens pc er blevet til en zombie, fordi det foregår i baggrunden. Almindelige folks computere samles et zombie-netværk, hvor forfatteren til virussen kan bruge zombie-computerne til for eksempel at angribe hjemmesider med eller sende spam med,« siger Peter Kruse.

Virussen spreder sig via mail og peer-to-peer-programmer. Man skal som altid ikke åbne vedhæftede filer fra folk, man ikke kender. Hvis man er bange for at ens computer er inficeret, så kan man mange steder på nettet gratis scanne sin pc og få fjernet zombie-virussen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

Hør blandt andet hvordan nogle af Danmarks bedste CISO´er griber deres vigtige opgaver an, hvad kvanteteknologi og AI betyder for sikkerhedsområdet og se hvad det er, som de bedste it-sikkerhedsleverandører arbejder med pt.

29. august 2024 | Læs mere


Industry 4.0 – sådan udnytter du AI og digitalisering til optimering af din produktion.

På denne konference fokuserer på en digitaliseret optimering af processer i produktions- og procesorienterede virksomheder. Herved bliver du f.eks. i stand til at kombinere maskiner med sales forecasting og derved planlægge anvendelsen af produktionsapparat og medarbejderallokering effektivt – samt begrænse materialespild og nedetid ved at optimere produktionsplanlægning og omstilling af produktionsmateriel.

04. september 2024 | Læs mere