Forskere redder harddisk fra rum-katastrofe

Forskere har genskabt data på en delvis smeltet harddisk fra rumfærgen Columbia, der forulykkede i 2003.

I det nyeste nummer af det videnskabelige tidsskrift Physical Review E har forskere offentliggjort resultatet af et eksperiment gennemført ombord på rumfærgen Columbia på den fatale mission i april 2003, hvor rumfærgen forulykkede efter genindtræden i Jordens atmosfære. Tusindvis af vragstykker blev spredt over flere amerikanske stater. Et af vragstykkerne var en delvis smeltet harddisk, som indeholdt resultaterne af det videnskabelige eksperiment. Harddisken blev sendt til firmaet Kroll Ontrack, som nu har haft held til at genskabe informationerne fra harddisken.

De fleste af informationerne om eksperimentet med flydende xenon var overført til Jorden allerede inden ulykken, men forskerne manglede de sidste dele, som var gemt på harddisken. Selvom overfladen af harddiskens kabinet var brændt og hullet, så var skaderne på selve de magnetiske diske så små, at filerne kunne rekonstrueres. Harddisken på 340 MB var kun halvt fuld, og de værste skader var sket på den del af pladerne, hvor der ikke var gemt data.

For at rekonstruere filerne blev pladerne først renset og så flyttet over i en ny harddisk - og derefter kunne 99 pct. af informationerne genskabes.

To andre harddiske fra Columbias vragdele var dog så stærkt beskadiget, at de havde mistet deres magnetiske egenskaber og dermed ikke længere kunne rekonstrueres.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere