Datatilsyn indbyder til dialog med e-butikker

De danske e-butikker frygter, at en vurdering fra Datatilsynet vil forhindre dem i at udsende kvitteringer. Tilsynet siger, at det vil diskutere sagen med parterne, før det tager en beslutning.

Foreningen For Dansk Internet Handel, FDIH, frygter, at Datatilsynet vil tvinge butikkerne til at kryptere kvitteringer til kunderne. Men datatilsynet vil først diskutere sagen med e-butikkerne, før tilsynet tager en beslutning.

Baggrunden for FDIH´s frygt er en vurdering fra Datatilsynet, der siger at bibliotekerne ikke må udsende ukrypterede mails med kvitteringer for bogreservationer, fordi de vil kunne opsnappes af tredjemand og bruges til krænkelse af privatlivets fred. Det har fået de danske e-butikker til at frygte, at det også kan komme til at gælde for de kvitteringer, som e-butikkerne udsender.

Men tilsynet har endnu ikke afgjort, om det også skal gælde for e-handel. Datatilsynet vil først have lejlighed til at diskutere sagen med parterne på området.

»Vi har endnu ikke afgjort noget, og vi vil indbyde de relevante parter på området til en diskussion, om hvad vi kan gøre for at sikre kvitteringer bedre. Vi tager ikke nogen beslutninger, uden at først at høre på branchen og de relevante forbrugerorganisationer,« siger Datatilsynets direktør, Janni Christoffersen.

Hun mener dog, at der er behov for beskyttelse af kunders data, og at kunderne efter hendes opfattelse også har forventning om et tilstrækkeligt sikkerhedsniveau, fordi alle i dag er klar over, at internettet ikke er et særligt sikkert sted.

Janni Christoffersen henviser blandt andet til en sag i byggemarkedet Harald Nyborg, hvor man på grund af en programmeringsfejl ret let kunne gå ind og se, hvad andre kunder havde købt.

»Den sag viste, at kunderne går op i, at oplysninger om hvad de har købt, og hvordan de har betalt, er sikret godt nok. Vurderet ud fra sådan en sag, så efterspørger kunderne altså sikring af deres kundedata,« siger Janni Christoffersen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer