Hjemmesiden Onlibri.dk er nu begyndt at tilbyde bøger til download og efterligner dermed Google, som også er begyndt at tilyde gratis bøger. Det betyder, at du kvit og frit kan hente faglitteratur som »golf for begyndere«, »Klar til bryllup« eller »ØL - den gyldne drik« på internettet.
»Vi mener, at bogens emballage er underordnet, fordi det er selve produktet og dets indhold, der tæller, og som giver den gode læseoplevelse,« siger Kristian Madsen, som er en af mændene bag projektet, til Jyllandsposten.
Gratisbøgerne bliver finansieret af annoncer, der relaterer sig til bogens indhold. Det er dog ikke noget problem, mener Kristian Madsen.
»Der er ingen skjult reklame i vores udgivelser. Alle bøgerne er skrevet af velansete eksperter, der ikke tager hensyn til annoncørerne. Desuden vil det være imod vores etiske regelsæt,« slår han fast