Med flere og flere telefoner, som kan gå på nettet og afspille videoklip, er der åbnet et helt nyt marked for indhold på nettet. Senest er tjenesten Srobbin begyndt at tilbyde video-klip fra Google Video til mobiltelefonen.
Det eneste tjenesten kræver er en telefon, der kan gå på internettet og kan afspille AVI eller MP4-videoklip. Herefter kan du uden problemer hente ny-klassikere som Star Wars Kid og O-zone playback-nørden.
Tjenesten er dog endnu ikke for alle. Mange af videoerne fylder nemlig omkring 5 megabyte, og dermed kan det blive en sjov - men også dyr omgang, da de fleste teleselskaber stadig kræver kassen per megabyte.
Tjek selv siden ud her