Priskrig på telemarkedet

Tele2 og Orange har indledt en priskrig inden for både fastnet- og mobiltelefoni.

I den seneste uge har den skarpe konkurrence mellem teleselskaberne i Danmark udviklet sig til en priskrig for fuld udblæsning. Hos Forbrugerrådet glæder man sig over selskabernes kamp om at tilbyde de laveste takster, som betyder lavere priser for forbrugerne.

Teleselskabet Tele2 er en af hovedaktørerne i priskrigen og har senest lanceret et tilbud til nye kunder om fastnet-telefoni til halv pris i forhold til TDC. Minutprisen er faldet til 12,5 øre i dagtimerne og 6,25 øre i aftentimerne og hele søndag.

Hos TDC betaler fastnetkunderne til sammenligning 25 øre i minuttet om dagen og 12,5 øre om aftenen.

Orange har netop sænket prisen for at ringe fra mobiltelefonen til fastnettet til 10 øre i minuttet i aftentimerne og weekenderne for Mono Erhverv-kunder. Den tilsvarende pris for privatkunderne er 12,5 øre. I dagtimerne er priserne henholdsvis 20 øre og 25 øre.

Opkald til mobiltelefoner kommer fra den 21. februar til at koste 1,28 kroner i dagtimerne og 64 øre i aftentimerne og søndage for Mono Erhverv-kunder. Privatkunder ringer for henholdsvis 1,60 kroner og 80 øre hos Orange.

Baggrunden for de faldende takster hos Tele2 og Orange ligger ikke mindst i en kampagne, som lavprisselskabet CBB Mobil starter i denne uge. Selskabet vil besøge 12 byer og tilbyde mobilkunderne at fjerne låsen på mobiltelefonen, så den ikke længere er knyttet til et bestemt teleselskab.

Det er en trussel mod de teleselskaber, som især henter nye kunder ved at tilbyde billige telefoner med tilskud.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere