Selv om datterselskaberne i Tyskland, England og Sverige samlet set kun står for en fjerdedel af salget hos internet-selskabet Ofir, belaster de tjenesten markant.
Samlet set giver de tre datterselskaber et underskud på over 20 millioner kroner - svarende til at der tabes tre kroner, hver gang, der kommer en enkelt i kassen. Derfor er tallene i regnskabet for Søndagsavisens internetaktiviteter, hvor 91 er ansat, stadig ligeså knaldrøde som farven på gratisavisens logo.
Isoleret set går det ellers rigtigt godt i Danmark. Efter et tab på 4,4 millioner kroner i 2002 lavede den danske afdeling sit første plus i 2003 med et overskud på næsten 300.000 kroner. Samtidig steg omsætningen fire millioner kroner til 27,6 millioner kroner.
Datterselskaber skånes trods tab
Men de udenlandske selskaber gør altså ondt. Og i starten af 2003 trak Ofir sig ud af Frankrig efter et dyrt bekendtskab. De tre øvrige datterselskaber er dog ikke i umiddelbar fare for at lide samme skæbne. Det lysnende annoncemarked på internettet smitter også af på Ofir, forklarer selskabets direktør.
»Markedet har været nede at vende, men det ser væsentligt bedre ud nu end, det gjorde ved årsskiftet,« forklarer Ofirs administrerende direktør Jørgen Wittenkamp til IT-avisen ComON.
»Det var vores mål og forventning, at det skal gå bedre i år. Første halvdel af året er jo næsten slut nu, og vi kan konstatere, at det er gået rigtigt godt,« fortsætter Wittenkamp, der i sine udtalelser er begrænset af børsreglerne omkring Søndagsavisens aktie.
De bedre tider skyldes dels det blomstrende annoncemarked, som giver mere salg i Ofir-forretningen, dels at en del af de store udenlandske konkurrenter, som buldrede ind over alt sammen med dotcom-bølgen, er ved at trække sig tilbage i de lande, hvor de endnu ikke har fået fodfæste.
»Der sker en konsolidering på markedet, som betyder, at der er færre om buddet. Det har vi set eksempelvis på jobmarkedet, hvor Monster har lukket ned,« forklarer Wittenkamp.