Efterretningsgodtfolk er ikke nødvendigvis udstyret med langskyggede hatte og parkacoats, der er trukket langt op om ørerne. De behøver heller ikke være storforbrugere af Martini og kvinder og de benytter sig ikke af ufine metoder.
Faktisk er 85 procent af medarbejderne hos Forsvarets Efterretningstjeneste civile medarbejdere og tjenesten skal operere i overensstemmelse med dansk lov. Det kan man forvisse sig om på Forsvarets Efterretningstjenestes nyåbnede hjemmeside.
Godt et år efter Politiets Efterretningstjeneste åbnede deres hjemmeside på internettet, følger Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) det gode eksempel. Hjemmesiden er et led i tjenestens nye åbenhed.
På hjemmesiden vil der blandt andet blive offentliggjort en række vurderinger og rapporter, og det er muligt at få svar på de mest almindelige spørgsmål om tjenesten. Her fremgår det blandt andet at FE ikke må bryde dansk lovgivning og at tjenesten »blandt sine midler til informationsindhentning naturligvis også har personkilder«, hvilket i dagligdags tale betyder, at de gør brug af spioner. Hjemmesiden fortæller dog intet om medarbejdernes drikkevaner eller forbrug af kvinder.
Helt slut med hemmelighedskræmmeri er det ikke. Således kan siden ikke umiddelbart findes med de mest almindelige søgemaskiner og domænet www.fe.dk tilhører en producent af arbejdstøj. Hjemmesiden skal derimod findes som et menupunkt på forsvarets hjemmeside www.forsvaret.dk.
»Websidens formål er at give læseren et indblik i forhold om FE's virke. Skal vi løse vores opgave ordentligt, er der imidlertid også ting vi må holde hemmelige. Vi kan derfor ikke være fuldstændig åbne om alle forhold om tjenesten,« skriver chefen for Forsvarets Efterretningstjeneste, kontreadmiral Jørn Olesen, på hjemmesiden.
Af den grund er eksempelvis ikke muligt at få at vide hvor mange ansatte tjenesten har, hvordan organisationen ser ud eller hvilke andre efterretningstjenester, de samarbejder med.
Når styrelsen ikke bare åbner informationssluserne på vid gab skyldes blandt andet hensynet til tjenestens medarbejdere, kontakter i udlandet og FE's omdømme. FE får blandt andet informationer fra efterretningstjenester og enkeltpersoner i udlandet, og hvis det bliver FE's omdømme, at man ikke kan holde på sine hemmelige informationer, er slut med at få sådanne informationer.
På trods af at internettet er en af tjenestens kilder til information, er deres eget bidrag altså endnu begrænset.