Minister skrinlægger offentlig digital løsning mod pædofile

Sanders tanke om digital signatur til unge under 15 år bliver lagt i graven.

Pædofile har i dag let ved at lave en falsk profil og udgive sig for at være en uskyldig chatter ved debatfora på nettet.

De danske unge skal derfor have en form for digital signatur for børn under 15 år, mener Socialdemokraternes it-ordfører, Yildiz Akdogan. Hun hev tirsdag aften videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen (K) i samråd for at holde hende op på hendes forgængers ord.

For to år siden lovede daværende videnskabsminister Helge Sander (V) at kigge på en løsning á la en digital ungdomssignatur for at holde pædofile uden for døren. Men der er ikke sket noget konkret siden 2008.

Ministeren ønsker dog ikke samme løsning som socialdemokraterne. Charlotte Sahl-Madsen skelner mellem en digital signatur, hvor man fortæller, hvem man er, og så et ungdomsbevis, hvor den unge på en eller anden måde blot bekræfter over for et websted - eksempelvis Arto - at det vitterligt er en ung person, der vil ind og snakke med andre unge.

Allerede løsninger
Videnskabsministeren vil ikke lave en digital signatur, fordi der ifølge hende allerede er løsninger på markedet.

"Når det gælder unge under 15 år, så er det enklere for myndigheder og for de unge selv at anvende andre løsninger, som er tilgængelige i dag og rettet imod unge, og det er eksempelvis UNI-C s Unilogin," mener sagde ministeren ifølge hendes talepapir ved samrådet.

"Så jeg ser ingen grund til, at Videnskabsministeriet skal til at udvikle og udbyde et produkt på et område, hvor markedet allerede leverer løsninger," fortsatte hun.

Hun erkender dog, at disse løsninger ikke er særligt udbredte. Hun "opfordrer" skoler til at se på, om de ikke skal bruge et ungdomsbevis.

Socialdemokrater på kompromis
Yildiz Akdogan fortæller, at hun hellere ville have haft en digital signatur til unge under 15, men at hun går på kompromis med videnskabsministeren. Hun vil nu arbejde på at få ministeren til at udbrede brugen af ungdomsbeviser.

 




IT-JOB

MAN Energy Solutions

Business Analyst

Capgemini Danmark A/S

Network Architect

Capgemini Danmark A/S

SAP Project Manager

Gpv International A/S

Data Engineer
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer