Sårbare computere overlever kun få minutter på internet

Hvis du tilslutter en ubeskyttet computer til internet, bliver den typisk inficeret allerede inden for fire minutter.

En ubeskyttet computer har en typisk levetid på mindre end fire minutter på internet. I nogle tilfælde har automatiske hacker-programmer allerede overtaget kontrollen over maskinen inden for de første 30 sekunder. Det viser en test, som firmaet AvanteGarde har foretaget sammen med den legendariske hacker Kevin Mitnick.

»I gennemsnit gik der fire minutter før nogen havde overtaget kontrollen over maskinen. Tænk lige over det. Du kan tilslutte en ny pc - som ofte bliver solgt med Windows XP SP1 - til en DSL-forbindelse, hente en kop kaffe, og når du kommer tilbage har nogen overtaget din computer,« siger partner Marcus Colombano fra AvantGarde.

Firmaet testede seks maskiner med forskellige software-konfigurationer, som var koblet til nettet over en periode på to uger. En computer med Windows XP og Service Pack 1 uden firewall klarede sig dårligst - det var den maskine, der blev kapret allerede efter 30 sekunder.

En maskine med Windows XP Service Pack 2 klarede sig meget bedre og formåede at afværge alle angreb i de to uger. Det samme gjorde en computer med den gratis ZoneAlarm firewall.

»Hvis du anvender en firewall som sørger for, at din maskine ikke kan ses, klarer du dig meget bedre. Så vil ormen blot fortsætte til den næste maskine,« siger Colombano.

Det mest sikre system i testen var en computer med Linspire's Linux, som efter en standard-installation kun havde en enkelt åben port. En Mac-computer blev til gengæld udsat for ligeså mange angreb som Windows-maskinen, men hackerne formåede dog aldrig at overtage kontrollen over maskinen.

»Den ville dog have været sårbar, hvis nogen havde skrevet kode til at angribe denne platform,« siger Colombano.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere