På tre uger har Sonys PS3 solgt over 1 million eksemplarer på verdensplan. I dag lanceres en version med 250 gigabyte harddisk til spil, video, fotos og musik
Med den større harddisk vil Sony gøre mere opmærksom på, Playstation 3s mediecenter-funktioner. Til næste år bliver det muligt at leje og købe spillefilm via internettet og gemme dem på sin PS3.
"PS3 er meget mere end en spilsonsol. Folk gemmer og fremviser deres feriebilleder og bryllupsvideo på maskinen. Man kan have al sin musik liggende og man kan sågar tage det hele med på farten via PS3s håndholdte lillebror PSP," fortæller Annette Jacobsen fra Nordisk Film, der står for PS3 i Danmark.
Den nye PS3 model med 250 gigabyte harddisk kan fra i dag købes sammen med enten Need For Speed: Shift eller FIFA 10. Senere i år kan maskinen købes sammen med enten Uncharted 2, Tekken 6, Ratchet & Clank A Crack in Time, Assassins Creed 2 samt i en version med Blu ray filmene X-Men Origins: Wolverine og Batman Dark Knight.
Den vejledende udsalgspris vil ligge på ca. 3.000 kr inkl. et spil. Nordisk Film forventer at sælge 50.000 PS3'er inden jul.